Wimbledon bruger stor sum på nyt tag

16x9
. Foto: Stefan Wermuth / Scanpix Denmark

All England Club, der lægger baner til Wimbledon, bruger mere end en halv milliard kroner på et nyt skydetag

Tennisturneringen Wimbledon bliver i fremtiden knapt så påvirket af det ustadige engelske sommervejr.

Når 2019-udgaven af den prestigefyldte begivenhed går i gang, vil det berømte anlæg i det sydvestlige London være udstyret med to skydetag mod kun et i dag.

Det betyder, at der er sikkerhed for tørvejr på to baner, uanset hvordan vejret arter sig.

Taget bliver placeret på anlæggets næststørste bane, Court One, der samtidig bliver udvidet fra 11.500 til 12.400 tilskuerpladser.

Det oplyser All England Club, som tennisanlægget officielt hedder, i sin årsrapport.

Den nye tagkonstruktion koster 71 millioner britiske pund, svarende til omkring 580 millioner danske kroner.