Wozniacki får ridderkorset af Dannebrogordenen

16x9
Caroline Wozniacki har fået noget mere at juble over. Foto: Susana Vera / Ritzau Scanpix

Tennisspilleren Caroline Wozniacki får ridderkorset af Dannebrogordenen, meddeler Hoffet.

Tennisstjernen Caroline Wozniacki får endnu en hæder for sine bedrifter på banen.

Således har hun fået ridderkorset af Dannebrogordenen. Det meddeler Hoffet i en pressemeddelelse mandag.

Det er blot en uge siden, at hun blev hyldet på Københavns Rådhus for sin grand slam-triumf i begyndelsen af året. Det skete med de berømte rådhuspandekager.

Wozniacki har været en del af verdenstoppen i snart ti år, men det var først i år, at hun nåede karrierens vel nok største mål.

Det skete, da hun vandt Australian Open og for første gang strøg til tops i en af de fire grand slam-turneringer.

Ved samme lejlighed avancerede hun til verdensranglistens førsteplads, men aktuelt ligger hun på andenpladsen efter Simona Halep, som hun slog i Australian Open-finalen i januar.

I denne uge spiller hun Madrid Open, hvor hun foreløbigt er nået frem til anden runde mod Ashleigh Barty.

Kampen spilles cirka klokken 16 og kan ses TV 2 PLAY.