Debutant leverer stor overraskelse - ydmyger topseedet spiller

16x9
Danielle Collins kunne nærmest ikke forstå sin egen bedrift i sekunderne efter sejren over Kerber. Foto: Mast Irham / Ritzau Scanpix

Danielle Collins fra USA leverer den hidtil største overraskelse i Australian Open ved at lammetæve tysker.

Angelique Kerber var seedet til at nå frem til finalen i Australian Open, men fjerde runde blev slutstationen for tyskeren, som søndag tabte til den useedede Danielle Collins fra USA.

Kerber var helt ved siden af sig selv og tabte med sætcifrene 0-6, 2-6 på 56 mindeværdige minutter. Collins lavede undervejs i kampen 29 vindere, mens Kerber nåede at lave seks.

Danielle Collins møder i kvartfinalen enten landsmanden Sloane Stephens eller Ruslands Anastasia Pavlyuchenkova.

Det er første gang, at 25-årige Collins er med i hovedturneringen i Australian Open. Hun ligger nummer 35 i verden.

- Jeg havde godt nok ikke vundet en Grand Slam-kamp før denne turnering, men jeg bliver nødt til at fortælle jer, at jeg tror, det bliver ved med at ske, sagde hun med et stort smil på læben til det fremmødte publikum.

- Jeg håber, der kommer mange flere som dette.

Den 31-årige Kerber vandt i 2016 Australian Open, og sidste år vandt hun Wimbledon.

Collins gjorde opmærksom på sig selv særligt i Miami Open sidste år. Her lå hun nummer 93 i verden og nåede overraskende semifinalen efter at have slået blandt andet Venus Williams ud. Det bragte stor glæde hos Collins, som har haft Venus Williams som idol.

Venus Williams er færdig i Miami Open efter et nederlag til verdensranglistens nummer 93, Danielle Collins.