Wozniacki sendt ud af Miami Open efter maratonkamp

Det bliver ikke til flere kampe i dette års udgave af den store WTA-turnering Miami Open.

Se Miami Open på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY.

Caroline Wozniacki er ude af Miami Open.

Taiwanesiske Hsieh Su–Wei straffede danskerens svingende spil i sær i tredje sæt, hvor danskeren var tæt på en ordentlig ydmygelse i tredje sæt.

I næste runde venter estiske Anett Kontaveit, som gik videre uden at spille en hel kamp, da Bianca Vanessa Andreescu trak sig i andet sæt.

Caroline Wozniacki - Hsieh Su–Wei: 3-6, 7-6, 2-6

  • Wozniacki: Nummer 13 i verden
  • Hsieh Su–Wei: Nummer 27 i verden
  • Kampen varede 2 timer og 15 minutter
  • Wozniacki laver fire serveesser
  • Hsieh Su–Wei har tidligere i turneringen sendt verdensetteren Naomi Osaka ud

Sådan forløb kampen (ritzau):

Caroline Wozniacki var to point fra at tabe kampen ved stillingen 6-5 til Hsieh Su-Wei i andet sæt, men Wozniacki fightede sig tilbage og vandt sættet i tiebreak bagefter. 

Caroline Wozniacki vinder andet sæt over taiwanesiske Hsieh So-wei i tiebreak. Video: Frida Marie Bertelsen

I tredje sæt gik Wozniacki dog fuldstændig ned og måtte vinke farvel til Miami Open i ottendedelsfinalen. 

Wozniacki lagde ud med at holde sin serv, men det samme gjorde Su-Wei rent og brød bagefter danskeren.

Wozniacki svarede dog hurtigt igen og brød til 2-2 efter et par dobbeltfejl af Su-Wei, og danskeren servede sig efterfølgende foran i kampen. 

Hsieh Su-wei udlignede og i det næste serveparti måtte Wozniacki slide længe, inden det endte med et brud og 4-3-føring til Su-Wei, og farmand Piotr Wozniacki måtte give råd i pausen. 

Su-Wei havde noget nemmere ved at holde sin serv og bragte sig foran 5-3, men Wozniacki var nede med to sætbolde efterfølgende. Dem overlevede danskeren, men Su-Wei endte med at bryde og tage første sæt 6-3. 

I starten af tredje sæt vinder Caroline Wozniacki en vild duel over taiwanesiske Hsieh So-wei.

Wozniacki svarede igen med det samme og brød til 1-0 i andet sæt og bragte sig foran 2-0 i egen serv. Herefter holdt begge spillere deres server, og Wozniacki bragte sig foran 3-1 og sikrede sig to breakbolde. 

De blev misbrugt, og Su-Wei reducerede i stedet til 2-3 og brød til 3-3. Det blev 4-4, inden Su-Wei øgede til 5-4 og kunne have sikret sig sejren ved at bryde Wozniacki bagefter. 

Danskeren sled sig dog tilbage på 5-5 og 6-6 i egen serv, og hun sikrede sig et tredje sæt ved at vinde med 7-0 i den efterfølgende tiebreak. 

Så var det som om, at kræfterne var sluppet op i tredje sæt, hvor Wozniacki blev brudt to gange og kom bagud 0-3. 

Det blev 1-4 og 2-5 i Wozniackis servepartier, inden Hsieh Su-Wei servede sættet og kampen hjem.