FDJ-Big Mat

16x9
FDJ-Big Mats holdtrøje Foto: TV 2

Hvid, rød og blå. Det er farverne i det franske flag, og det er også farverne, der pryder FDJ-Big Mats cykeltrikot. Holdet har en meget tydelig fransk DNA, og det utrolig vigtigt for FDJ-Big Mat at gøre det godt i Tour de France.

Som fransk hold i Tour de France er det meget vigtigt i hvert fald ikke at blive beskyldt for ikke at forsøge – og forsøge sig, det gør FDJ-Big Mat som regel. Jeremy Roy var stort set i udbrud hele Tour de France 2011, og han forventes at være med femme igen i 2012.

Tour-holdet i 2012 er i høj grad bygget op omkring den hviderussiske sprinter Yauheni Hutarovich. Den 22 årige rytter er den eneste ikke franskmand i Tour-truppen.

Arnold Jeannesson var udset til at repræsentere FDJ-Big Mat i toppen af klassementet - den 26-årige franskmand blev nummer seks i Paris-Nice, og i 2011 havde han den hvide ungdomstrøje i to dage midt i Touren - men har meldt afbud, efter han udgik af Criterium du Dauhine med feber. Thubaut Pinot er nu klassementrytteren.

Når man snakker om profiler på FDJ-Big Mat, er man også nød til at nævne manageren Marc Madiot, der er meget karakteristisk. Han er kendt for en meget passioneret og determineret stil.

Det traditionelt meget franske hold har i 2012 faktisk fået lidt nordisk præg, eftersom Gabriel Rasch fra Norge og Jussi Veikkanen fra Finland er kommet på holdkortet - dog ikke på Tour-holdkortet.

  • 141  Sandy Casar (Fra)
  • 142  Pierrick Fédrigo (Fra)
  • 143  Yauheni Hutarovich (Blr)
  • 144  Matthieu Ladagnous (Fra)
  • 145  Cédric Pineau (Fra)
  • 146  Thibaut Pinot (Fra)
  • 147  Anthony Roux (Fra)
  • 148  Jérémy Roy (Fra)
  • 149  Arthur Vichot (Fra)

  • Nationalitet: Frankrig
  • UCI-forkortelse: FDJ
  • Hovedsponsors erhverv: Lotteri, butikskæde
  • Budget 2012: 9 millioner euro
  • Sportlig ledelse: Marc Madiot
  • Sportsdirektører: Thierry Bricaud, Martial Gayant,  Yvon Madiot, Frank Pineau