Garmin-Sharp

16x9
Garmin-Sharps nye holdtrøje Foto:

Det amerikanske hold har med Ryder Hejsedals sejr i Giro d’Italia allerede mere end indfriet forventninger til 2012-sæsonen. Den store canadier overraskede alt og alle, da han kørte fra Joaquim Rodriguez, Ivan Basso og Michele Scarponi i bjergene og satte det hele på plads på enkeltstarten i Milano.

Holdets leder Jonathan Vaughters vil naturligvis gøre alt for, at Garmin-Sharp vil ride videre på den positive bølge i Tour de France. Højst sandsynligt med Christian Vandevelde som det store klassementhåb. Og med Farrar som manden, der skal vinde spurterene.

Den rutinerede amerikaner David Zabriskie, som mange husker fra hans dage i den gule førertrøje under Bjarne Riis, skal sørge for succes på de mange enkeltstartskilometer i Touren.

Alex Rasmussen er også på løningslisten på Garmin-Barracuda, men han er ikke udtaget til Tour de France.

Garmin-Sharp blev etableret som UCI-hold i 2007 under navnet Team Slipstream. og lige fra begyndelsen har danske Johnny Weltz som sportsdirektør været en vigtig del af holdet.

Kort tid før Touren ændrede holdet navn fra Garmin-Barracuda til Garmin-Sharp.

  • 61  Ryder Hesjedal (Can)
  • 62  Thomas Danielson (USA)
  • 63  Tyler Farrar (USA)
  • 64  Robert Hunter (RSA)
  • 65  Daniel Martin (Irl)
  • 66  David Millar (GBr)
  • 67  Johan Vansummeren (Bel)
  • 68  Christian Vande Velde (USA)
  • 69  David Zabriskie (USA)

  • Nationalitet: USA
  • UCI-forkortelse: GRM
  • Hovedsponsors erhverv: GPS-producent, IT
  • Budget 2012: 8,5 millioner euro
  • Sportslig ledelse: Jonathan Vaughters
  • Sportsdirektører: James Barlow, Alan Peiper, Eric van Lancker, Chann McRae, Bingen Fernandez, Geert can Bondt, Charles Wegelius, Johnny Weltz, Garry Beckett