Team Argos-Shimano

16x9
Team Argos-Shimanos holdtrøje Foto: TV 2

Det lille hollandske hold er med i Tour de France hovedsageligt af én grund: De har sprinteren Marcel Kittel på holdkortet.

Team Argos-Shimano skal virkelig takke Kittel for, at Tour-arrangørerne valgte at give holdet det eneste ikke franske wildcard, men det er til gengæld også helt fortjent. Kittel bliver meget spændende at følge i spurterne på de franske landeveje.

Kittel kørte først over en målstreg hele 16 gange i 2011, og han bliver nævnt som én dem, der kan ændre på Cavendishs dominans. Kittel er 24 år og kommer fra Tyskland. Hans største sejr indtil videre i karrieren er triumfen på 7. etape i Vuelta a Espana 2011.

Team Argos-Shimano hed fra januar til marts Projekt 1t4i, og tidligere hed holdet Skil-Shimano. Grunden til det pludselig navneskifte var, at det hollandske olieselskab Argos North Sea Group tegnede en treårig sponsorkontrakt med holdet.

  • 211  Marcel Kittel (Ger)
  • 212  Roy Curvers (Ned)
  • 213  Koen de Kort (Ned)
  • 214  Johannes Fröhlinger (Ger)
  • 215  Patrick Gretsch (Ger)
  • 216  Yann Huguet (Fra)
  • 217  Matthieu Sprick (Fra)
  • 218  Albert Timmer (Ned)
  • 219  Tom Veelers (Ned)

  • Nationalitet: Holland
  • UCI-forkortelse: ARG
  • Hovedsponsors erhverv: Olieselskab, fabrikant af sportsudstyr
  • Sportslig ledelse: Marloes Poelman
  • Sportsdirektører i 2012: Rudi Kemna, Marc Reef, Addy Engels, Christian Guiberteau, Kevin Pfeifer, Marijn Zeeman