Sport

Brian Mikkelsens bonus bortdømt

Regeringen forsøgte til det sidste at leve op til Brian Mikkelsens løfte om skattefri OL-medaljebonus. Men nu skal der tænkes i nye baner, hvis de danske medajletagere skal have de penge, Mik-kelsen lovede i august.

Mandag aften blev den tidligere kultur-ministers løfte nemlig bortdømt, da den kommende Finanslov blev diskuteret.

"Ideen om at skabe generel skatte-frihed for OL-medaljevindere, har vi ikke kunne komme igennem med," siger Finansminister Lars Løkke Rasmussen til TV 2 Sporten.

"Vi har været ude og skabe nogle forventninger hos OL-medaljevinderne, og det har vi så ikke kunne levere i form af skattefrihed, og det er selvfølgelig ærgerligt," lyder meldingen fra ministeren.

Men regeringen er klar til at lave krumspring for at sikre medaljetagerne den lovede bonus.

"Kulturministeren vil prøve at finde nogle ekstra penge til Team Danmark og se, om ikke det kan lade sig gøre at lave en ordning, hvor vi sammen med Team Danmark er i stand til at give medaljevinderne en ekstra bonus oven i den, de har fået.