Sport

Weekendens sport: Det skal du se

Varmen er på vej mod Danmark, men lad den bare blive væk til på mandag.

Du får alligevel ikke tid til at komme ud i weekenden, for der er sport i dit tv. MASSER af verdensklassesport.

Sporten.tv2.dk giver dig her vores bud på de sportsudsendelser, du absolut ikke bør gå glip af i denne weekend.

GIRO D'ITALIA - NU KOMMER BJERGENE

  • Mark Cavendish og de øvrige sprintere kan godt geare ned nu. Nu er det Fränk Schleck, Ivan Basso, Joaquim Rodriquez og de andre bjergryttere, der skal træde an. Både lørdag og søndag skal Giro-feltet ud på frygtindgydende etaper, der slutter på bjergtoppe i Alperne.
  • (lørdag på TV 2 fra klokken 15.00)
  • (søndag på TV 2 Sputnik fra klokken 14.10)

TREDOBBELT SUPERMATCHEN

  • Lørdag bliver også spillet tre meget afgørende kampe i håndboldligaerne. Team Tvis Holstebro, Bjerringbro-Silkeborg, AG København og KIF Kolding skal afgøre, hvem der skal i herrernes DM-finale - og Viborg og Randers skal spille den afgørende kamp om DM-guldet mod kvinderne.
  • (Team Tvis Holstebro-Bjerringbro/Silkeborg på TV 2 lørdag fra klokken 12.50)
  • (AG København-KIF Kolding på TV 2 lørdag fra klokken 17.15)
  • (Viborg HK-Randers HK på TV 2 lørdag fra klokken 20.50)

VERDENS VIGTIGSTE FODBOLDKAMP...

.. er ikke Champions League-finalen mellem Bayern München og Chelsea - men den skal du selvfølgelig også se. Verdens vigtigste fodboldkamp er derimod kampen mellem Blackpool og West Ham på Wembley. Playoff-kampen gælder ikke kun en plads i næste sæsons Premier League - og også op mod trekvartmilliard kroner i øgede tv-penge og sponsorkroner.(Blackpool-West Ham på Canal 9 fra klokken 15.55)(Bayern München-Chelsea på 3+ med optakt fra klokken 19.00)

KESSLER SKAL I RINGEN

Den danske bokser møder amerikaneren Allan Green i Parken i København i en VM-titelkamp om WBC-bæltet i letsværvægt. Men du skal have Dankortet frem, hvis du vil se kampen, der bliver sendt som pay-per-view. Du kan dog også følge en tekst-liveopdatering direkte fra Parken på sporten.tv2.dk(de to boksere går formentlig i ringen omkring midnat)

BLIVER SUPERLIGAEN AFGJORT NU?

  • Efter lørdagens sports-maraton fortsætter en fremragende weekend søndag med Superliga-fodbold. FC København har en svær udekamp i Herning mod FC Midtjylland, mens FC Nordsjælland skal til Brøndby. Afgør FCK mesterskabet, eller rykker nordsjællænderne forbi de forsvarende mestre?
  • (FC Midtjylland-FC København på DR 2 fra klokken 15.30)
  • (Brøndby-FC Nordsjælland på 3+ fra klokken klokken 15.30)

Bagefter skulle du måske overveje at sove. Eller gå ud i den friske luft.