Tour de France 2014

BMC Racing Team

BMC Racing Team er registreret i USA, men holdet har base i Schweiz. Og her må der blive tænkt store og meget positive tanker, for det er en imponerende rytterliste, holdet kan fremvise i 2012.

Først og fremmest skal BMC Racing Team prøve noget, det aldrig har prøvet før: At komme til Tour de France med den forsvarende mester på holdet. Cadel Evans imponerede i 2011 med sin insisterende og stærke kørsel i bjergene, og på den afsluttende enkeltstart var australieren suveræn. Og Evans må igen betegnes som en af favoritterne til den samlede sejr i Tour de France.

Evans er dog ikke ene om at modtage opmærksomheden på BMC – før denne sæson hentede man de to endagsløbsspecialister Philippe Gilbert og Thor Hushovd til holdet. Hushovd har været ramt af sygdom og været langt fra at præstere noget som helst i år, og han er ikke at finde på Tour-holdet. Men det er Gilbert, der dog også har været en skygge af den rytter, der i 2011 var historisk dominerende i forårsklassikerne.

Det amerikanske talent Tejay van Garderen er også en del af BMC’s Tour-hold, og han bliver god hjælp for Cadel Evans i bjergene. Van Garderen bliver af flere sammenlignet med Lance Armstrong på grund af sin selvsikre mentalitet, og han spås en stor fremtid.

BMC'S TOUR-HOLD:

  • 1  Cadel Evans (Aus)
  • 2  Marcus Burghardt (Ger)
  • 3  Steven Cummings (GBr)
  • 4  Philippe Gilbert (Bel)
  • 5  George Hincapie (USA)
  • 6  Amaël Moinard (Fra)
  • 7  Manuel Quinziato (Ita)
  • 8  Michael Schär (Swi)
  • 9  Tejay Van Garderen (USA)

FAKTA: BMC RACING TEAM

  • Nationalitet: USA
  • UCI-forkortelse: BMC
  • Hovedsponsors erhver: Cykelmærke
  • Budget 2012: 18 millioner euro
  • Sportslig ledelse: John Lelangue
  • Sportsdirektører: John Lelangue, Rik Verbrugghe, Fabio Baldato, Mike Sayers, Maximilian Sciandri, Noel Dejonckeere