Tour de France 2014

Rabobank Cycling Team

Det er 17. år i træk, at banken Rabobank lægger navn til ét af de mest traditionsrige hold i cykelsporten. Det hollandske hold er en fast del af Tour de France, men de seneste år har det været småt med succes.

Hvem skal så lave om på det i år? Først og fremmest sætter holdets bagmænd deres lid til det hollandske talent Robert Gesink.

Han er på tærsklen til at have tilkæmpet sig prædikatet evighedstalen, som så mange andre hollændere på Rabobank er blevet kaldt de senere år. Men det kan også være, at 26-årige Gesink bryder ud af rollen som talent og ind i rollen som verdensstjerne.

Hollænderen brækkede sit lårben fire steder ved et styrt på en træningstur i september, og hele vinteren brugte han på at komme sig over den alvorlige skade. Men det virker faktisk som om, den lange pause væk fra cyklen har gjort ham endnu mere sulten i 2012-sæsonen, og han viste flot Tour-form i maj med sejren i Tour of California.

Danskeren Matti Breschel var tæt på en plads på Tour-holdet, men han blev siet fra i sidste øjeblik.

RABOBANKS TOUR-HOLD:

  • 151  Robert Gesink (Ned)
  • 152  Steven Kruijswijk (Ned)
  • 153  Bauke Mollema (Ned)
  • 154  Mark Renshaw (Aus)
  • 155  Luis León Sánchez Gil (Spa)
  • 156  Bram Tankink (Ned)
  • 157  Laurens ten Dam (Ned)
  • 158  Maarten Tjallingii (Ned)
  • 159  Maarten Wijnants (Bel)

FAKTA: RABOBANK

  • Nationalitet: Holland
  • UCI-forkortelse: RAB
  • Hovedsponsors erhverv: Bank
  • Budget 2012: 15 millioner euro
  • Sportslig ledelse: Erik Breukink
  • Sportsdirektører: Frans Maassen, Adri van Houwelingen, Nico Verhoeven, Erik Dekker, Joan Boven