Schleck slet ikke i form til Tour de France

Radioshack Nissan Treks Fränk Schleck må køre verdens hårdest cykelløb uden sin skadede lillebror Andy, og allerede på forhånd nedtoner den tidligere Bjarne Riis-rytter forventningerne til Tour de France.
"Min form har toppet. Jeg kan ikke køre med de bedste og har ikke lyst til at være den rytter der køres for," fortæller Schleck ifølge cyclingnews.com til Het Nieuwsblad.
"Jeg er ikke en maskine og kan ikke altid være på toppen," lyder det fra Schleck, som blev indkaldt til forårets Giro d'Italia, selvom det ikke var meningen.
Ikke det samme uden Andy
"Efter klassikerne i Ardennerne, min uventede deltagelse i Giroen, Luxembourg Rundg og Schweiz Rundt, så har jeg for mange løb i benene," vurderer Schleck.
Ifølge Fränk Schleck så kommer det også til at spille ind på hans præstation, at Andy Schleck har måttet melde fra med et brud på bækkenet.
"Et Tour de France med eller uden min bror Andy går en stor forskel. Vi har en instinktiv fornemmelse for hinanden, som er bedre end den vi har med holdkammerater. Vores anden- og tredjeplads i Touren sidste år var ikke tilfældig," fortæller Schleck.
"Tabet af Andy er skidt for holdet fordi han var holdets leder. Jeg føler mig ikke som lederen forud for Touren," slutter den trætte Radioschack-rytter.