Tour de France

Peter Sagan til start på vild cykel

Bemærk robothovedet på fronten Facebook

Det er velkendt, at mange ryttere går op i lækkert gear og grej. Det så man blandt andet på 1. etape, hvor Fabian Cancellara var klædt i gult fra top til tå.

Og efter sin første etapesejr i Tour de France er Peter Sagan hoppet med på vognen. Han er stillet til start på mandagens etape med en ny, vild cykel, der er blevet heftigt udsmykket.

Mest iøjnefaldende er slovakkens nye kælenavn, The Tourminator, som er inspireret af filmen og robotten Terminator. Hovedet fra robotten er der i øvrigt også fundet plads til på cyklen.

Om The Tourminator lever op til det nye tilnavn, kan kan du se på TV 2 fra kl. 14:15, når vi viser dagens etape til Tournai.