''Det var ikke en finale værdig''

Den danske playmaker Bo Spellerberg er noget overrasket over, at det spanske mandskab kunne lammetæve Danmark i VM-finalen i Spanien med hele 35-19.

-Det var ikke en VM-finale værdig, det må vi konstatere. Det er surt at en flot turnering skal slutte af med en kamp med så lidt spænding i, siger Bo Spellerberg til sporten.tv2.dk

Han fortæller, at han bestemt ikke brød sig om at løbe rundt inde på banen under VM-finalen søndag aften.

-Det var ikke en sjov oplevelse. Det var mærkeligt at få klask i en landskamp, det havde jeg ikke troet, at vi nogensinde skulle prøve med det her hold. Det var en ubehagelig oplevelse, siger Bo Spellerberg.

Fra første fløjt virkede det som om, at de danske spillere ikke rigtig var til stede i kampen og heller aldrig opdagede, hvad det egentlig var der ramte dem.

-De kommer med mere energi fra start af, og det kommer vi os aldrig over. Vi fĂĄr aldrig succes med nogen af vores ting.

-Til sidst bliver det lidt tragikomisk. Alt gĂĄr bare deres vej, siger Bo Spellerberg, der understreger, at den spanske sejr var fuldt ud fortjent, da Spanien bare var bedre pĂĄ dagen.

VM-FINALEN I TAL

VM finale, mænd:

Spanien-Danmark 35-19 (18-10)

Spanien - mål: Joan Cañellas Reixach 7 (1), Valero Rivera Folch 6, Julen Aguinagalde 5, Jorge Maqueda Peña 5, Alberto Entrerrios Rodriguez 3, Antonio Garcia Robledo 2, Gedeon Guardiola Villaplana 2, Angel Montoro Cabello 2, Daniel Sarmiento Melian 1, Viran Morros de Argila 1, Victor Tomas 1.

Spanien - redninger: Arpad Sterbik 12, Jose Manuel Sierra 2

Danmark - mål: Kasper Søndergaard 4, Henrik Møllgaard 4, Anders Eggert 3 (2), Mikkel Hansen 2, Nikolaj Markussen 2, Hans Lindberg 1, Rasmus Lauge 1, Jesper Nøddesbo 1, Henrik Toft Hansen 1.

Danmark - redninger: Jannick Green 10, Niklas Landin 6

Udvisninger: Spanien 3, Danmark 2.

Tilskuere: 19.600.