Sport

FCM bankede Trefilov og Co. ud

FC Midtjyllands håndboldkvinder gjorde arbejdet færdig mod russiske Kuban Krasnodar i EHF-Cuppen.

Danskerne vandt med 26-22 i returkampen, og er dermed videre med 65-40 samlet efter de to kampe.

Russerne, der havde den tidligere højtråbende landstræner Trefilov på bænken, kom bedst fra start, men langsomt fik FCM spillet sig ind i kampen.

Ved pausen var stillingen 13-12 til russerne, men i anden halvleg fik danskerne det fysiske overtag, og havde mere power i de afgørende faser af kampen.

Nu venter vinderen af kampen mellem et andet dansk hold, Team Tvis Holstebro, og norske Tertnes Bergen.