Schmeichel er klædt på til store kampe

16x9
Kasper Schmeichel føler sig godt klædt på til en VM-kamp mod Tjekkiet Foto: Scanpix

Kasper Schmeichel er måske urutineret på landsholdet, men den 26-årige målmand fra Leicester føler sig godt klædt på til at vogte målet i fredagens vigtige VM-kvalifikationskamp mod Tjekkiet.

Schmeichel minder om, at han tidligere i karrieren har stået på mål for Manchester City mod Manchester United.

- Jeg vil have det fint med at stå mod Tjekkiet. Jeg har spillet rigtig store kampe i min karriere - blandt andet Manchester-derbyet.

- Det bliver ikke meget større end det, så det er ikke noget, der vil være uvant for mig over hovedet, hvis jeg skal stå mod Tjekkiet, siger Kasper Schmeichel.

Målmanden fik sin landsholdsdebut i begyndelsen af februar i en testkamp mod Makedonien, hvor han blev passeret tre gange på 30 minutter.

Den oplevelse har han forlængst lagt bag sig, og i denne uge har han gjort alt for at vise sig bedst muligt frem under træningerne i Marbella på den spanske solkyst.

- Det har været nogle rigtig gode træninger. Vi har haft fantastiske forhold, og det har givet alle et boost. Intensiteten og kvaliteten har været god, siger Schmeichel.

Landstræner Morten Olsen har flere gange fastslået, at det ikke er afgjort, hvem der skal stå mod Tjekkiet. Det bliver enten Kasper Schmeichel, FC Nordsjællands Jesper Hansen eller den mere rutinerede Stephan Andersen.

Sidstnævnte spiller dog kun på reserveholdet i Evian, og det har åbnet en mulighed for Schmeichel. Og Leicester-målmanden føler, at han har efterladt et godt indtryk.

- Ja, jeg er meget tilfreds med, hvordan det er gået, men jeg tror også, at trænerne er udmærket klar over, hvad jeg kan, siger han.

Italien topper Danmarks kvalifikationsgruppe med 10 point. Bulgarien og Tjekkiet følger efter med henholdsvis seks og fem point. Danmark har to point - dog for en kamp færre end Italien og Bulgarien.
Sch