Derfor kan vindmølle-projekter ende som dødsfælder

16x9
Christopher Poulsens vindmølle-fidus fik en fatal udgang Foto: Polfoto / Scanpix

Hvorfor er det netop vindmølleprojekter, der tiltrækker fodboldspillere, og ikke alle mulige andre investeringer?

Jo – det skyldes ganske enkelt, at investeringerne er som skræddersyet til en fodboldspiller. Tv2.dk forklarer her hvordan investeringerne fungerer.

DET SMARTE:

Et overordnet selskab – som eksempelvis Green Wind Energy – sælger vindmøller som andele. Ti personer køber et vindmølleprospekt, og den ene vindmølle bliver til et såkaldt K/S, et kommanditselskab. Altså en selvstændig enhed med eget regnskab osv. I K/S modellen hæfter investorerne solidarisk. Vindmøllen købes som regel for penge, der er lånt.

Skattereglerne er sådan, at et eventuelt underskud kan trækkes fra i skat på hvert enkelt andelshavers selvangivelse, mens et overskud også beskattes hos den enkelte. Langt de fleste investeringer giver dog først overskud på den lange bane.

På den måde kan man opnå en udskydelse af skatten – altså man har et større fradrag i en periode, hvilket især er gunstigt for fodboldspillere, der som oftest vil tjene rigtig mange penge i en kort periode.

DET FARLIGE:

Opbygningen af K/S’erne er således, at der sidder en bestyrelse med en slags formand – komplementaren, kaldes den person. Denne person står for at drive selskabet, men hæfter også solidarisk, hvis andre investorer ikke kan betale.

Christopher Poulsen stor som komplementar i selskabet K/S Vindinvest 10, og kan altså være endt i en situation, hvor de andre investorer – blandt andet AGF’s Steffen Rasmussen – ikke har kunnet betale, og så har Poulsen hæftet for hele summen.