Sport

Bredsdorff: BSV skal bejle til titler hvert år

Ambitionerne har været store længe, men der er stadig kun støv i pokalskabet i Bjerringbro-Silkeborg.

Men det håber håndboldklubbens kommende cheftræner, Peter Bredsdorff-Larsen, der onsdag blev præsenteret på et pressemøde, at han kan lave om på.

- Nu glæder jeg mig til forhåbentlig at kunne bidrage til at udvikle holdet til at blive en stabil bejler til finalepladser og titler hvert år, siger Peter Bredsdorff-Larsen i en pressemeddelelse.

- Jeg føler mig enormt privilegeret over at få lov til i de kommende sæsoner at arbejde for en så seriøs topklub og med nogle af spillets dygtigste spillere, siger Bredsdorff, der først begynder i det midtjyske klub til næste sommer.

Bjerringbro-Silkeborgs bedste resultater er DM-bronze i 2010 og to gange DM-sølv i 2011 og 2012.

Peter Bredsdroff-Larsen

Født: 11. august 1967

Trænerkarriere:

2005-2012 Assistenttræner på landsholdet 2008-2011 Cheftræner i AaB 2011-2013 Cheftræner i KIF Kolding

Erhverv ved siden af håndbold:

Konsulent og foredragsholder

Gift med Rikke og far til Sofie, Jakob og Lucas