Sport

Tom K. lægger sig fladt ned: Du er større end mig, Kevin

Det kan godt være, at Tom Kristensen har vundet Le Mans ni gange. Men det kan ikke stå mål med det, den 21-årige danske racerkører Kevin Magnussen har præsteret med sin podieplads i søndagens Formel 1-grandprix i Melbourne.

Det mener i hvert fald racerkollegaen Jason Watt, der så med, da Magnussen søndag formiddag passerede stregen som tredje mand i det australske grand prix. Noget der senere blev til en andenplads, da Ricciardo blev diskvalificeret.

- Jeg vil vurdere, at han i Danmark er øverst i hierarkiet. Vi har aldrig haft en racerkører i Danmark, der har præsteret noget så flot. Og det er bestemt ikke for at forklejne Tom Kristensen og hans mange, flotte Le Mans-sejre. Men dem ville jeg gerne bytte for at være i verdenseliten i Formel 1. Det er det, alle racerkører de drømmer om, siger Jason Watt til tv2.dk.

Tom Kristensen er ikke helt uenig med Jason Watt. Det afslørede han, da han var med i tv2.dks LIVE-studie efter løbet i Australien. Her blev han forholdt den holdning, at Kevin Magnussens podieplads var den største enkeltpræstation af den dansk racerkører nogensinde.

- Det kan jeg absolut kun bifalde. Det at være på podiet i sit første grandprix nogensinde, det er den største præstation. Absolut. Man kan sige, at det at blive verdensmester skulle gerne blive det næste, sagde Tom Kristensen og fortsatte sin ros af den 21-årige dansker  og hans team, McLaren.

- Det er en fremragende dag for Kevin og for dansk motorsport. Han satte ikke en fod forkert, men jeg er absolut ikke overrasket... Det fortæller, at McLarens står stærkt ned det nye reglement. Der har de forberedt sig rigtig godt, og alle cylindre er tændt i det team.

Managerspil

Formel 1 Manager er baseret på de Grand Prix, der køres som del af Formel 1 sæsonen.

STIL DIT TEAM HER

Godt 7.000 teams kæmpede om de flotte præmier i seneste sæson. Opret dit eget team og vær klar til at give den fuld gas når sæsonen starter. Du har 50.000.000 kr. at købe dit team for, og dine kørere, chassis og dæk optjener point for dig ved at vinde løb, overhale og køre mange omgange. Sæt Kevin Magnussen på holdet, og giv ham en Ferrari at køre i. Spil mod dine venner i en pulje eller cup og se hvem der er den bedste manager.

1.præmien er en fed Formel 1 rejse for 2  personer, men også kontanter og andre fede præmier.