Sport

Ny doping-test forhindrer bøf-sager

En ny doping-test, som ifølge Anti Doping Danmark er under udvikling, forventes at kunne forhindre såkaldte bøf-sager i international elite-idræt, skriver Jyllands-Posten.

- Der er nye testmetoder på vej, hvor man kan adskille clenbuterol, der er indtaget gennem mad, fra det, der er indtaget direkte i kroppen, siger Lone Hansen, direktør i Anti Doping Danmark til Jyllands-Posten.

Forleden blev den australske Team Tinkoff-Saxo rytter Michael Rogers frikendt i en sag om det forbudte stof clenbuterol. Men i 2012 blev spanske Alberto Contador idømt to års karantæne og frataget sin sejr i Tour de France i 2010. Under Tour de France i 2010 blev han testet positiv for clenburerol, Contador forklarede selv at han havde havde indtaget stoffet gennem en bøf, han havde spist.