FCK's vilde tifo går verden rundt

16x9
Medier verden over hylder FCK's tifo-bombardement fra weekendens derby mod Brøndby. Foto: TV 2

Før søndagens derby mod Brøndby i Parken leverede FC Københavns fans formentlig en af historiens bedste tifos på dansk grund.

Tifoen viste et FCK-bombardement af Brøndby Stadion, inden ordene "København er vores!" kom til syne.

Efterfølgende har videoer af tifoen spredt sig på nettet og de sociale medier, og i løbet af de seneste dage har medier og blogs fra hele verden hyldet den københavnske tifo.

Vi bringer her et udpluk.

- Denne tifo, der blev udført i søndags til støtte for fodboldklubben FC København i Parken, er den bedste tifo nogensinde, skriver den store amerikanske avis Washington Post

NBC Sports skriver, at "dette var uden tvivl kunst", mens både Fox Soccer og det tyske fodboldmagasin 11 Freunde skriver, at FCK Københavns fans løfter tifo-arbejdet til et helt nyt niveau.

Yahoo Sports kan man læse, at tifoen var "i sig selv billetten til opgøret værd", mens Sports Illustrated kalder tifoen fantastisk og skriver, at den bringer amerikanernes stadion-tradition til skamme.

Britiske Daily Mail kalder tifoen for "fantastisk og fantasifuld", og fra irske the The Score lyder meldingen:

- Træd til side, Dortmund. København er de nye tifo-konger.

Du kan se hele tifo-bombardementet i denne video fra FCK TV.