Sådan ender verdens bedste liga

Egentlig bryder jeg mig ikke om at titulere noget som værende verdens bedste. Slet ikke i sportens verden, hvor meget afgøres med urimelige marginaler, og hvor måle- og sammenligningspunkterne er så uendeligt svære at stadfæste.

Når jeg alligevel vover det i forbindelse med pigernes forestående sæson, er det fordi, jeg ser det som et formidabelt kvalitetsstempel, at så mange – tre og en halv – aspirerer til det danske mesterskab, samtidig, med at yderligere tre hold – på de gode dage forstås – kan bide skeer med den absolutte top.

Og de tre og en halv titelkandidater?

Ja, det kommer ikke overraskende, at sidste års finalister – Viborg og FC Midtjylland – udgør de to. Mere overraskende nok, at Team Esbjerg nu for alvor melder sig ind i guldkampen, og lidt sensationelt måske at Team Tvis Holstebro – efter farvel til Mette Gravholdt, Sandra Toft, Ida Alstad og Anna Loerper – er klar til at bide den absolutte top i haserne.

Forklaringen er simpel. Christian Dalmose sparer, Helle Thomsen holder skindet på næsen, mens Lars Frederiksen har haft den store pengepung fremme og dermed sikret sig både mængde og kvalitet.

Niels Agesens halve vestjyske mulighed opstår med en vis Lærke Møller i spidsen. De gode vestjyder kommer ikke til at skræmme for mange på det fysiske, men djævelen er i rumperne på både Møller og Kristiansen, der ville få store økonomiske problemer med regeringens nye tiltag udi bødeforlæg i forhold til tilladte hastigheder, måtte de forlægge løbene til det åbne landskab.

Midtergruppen – Københavns Håndbold, HC Odense, Randers HK – har alle kvaliteterne til at kvalificere sig til det forjættede land, slutspilslandet.

Martin Albertsen har købt godt ind. Med stortalentet Anne Mette Hansen, veteranerne Louise Svalastog og Louise Føns er hovedstadens mandskab af en helt anden kvalitetsstørrelse end i sidste sæson.

HC Odense kører videre med – stort set - samme formation – som lige slap med på en slutspilsplads i sidste sæson, og den skal forsvares i en duel med Randers HK, der går i gang med år et efter Jan Leslie. Mads Brandt – i samarbejde med Katrine Fruelund – har overtaget dirigentstokken, og kronjyderne har både den gode historie og etablerede kultur med i bagagen i jagten på top seks.

Så nåede jeg de første syv. Nummer otte bliver Ryan Zinglersens Skive. Skibonitterne har ikke kvalitet til top og mellemtop og er for dygtige til at blive en del af bundstriden. Derfor den sikre plads i ingenmandsland.

Pladserne ni til tolv bliver nogle drabelige opgør med turneringens mest farverige hjemmebane, Nykøbing F. Håndbold, Jesper Holmris og hans sans for taktiske kneb med SK Aarhus, vestjysk stædighed i Ringkøbing Håndbold og Jakob Andreasens formidable udviklingsarbejde i Silkeborg Voel.

Et pragtfuldt sammensurium af massive store ambitioner i en sæson, der betyder alt for dansk kvindehåndbold. Om godt et år står den - igen, igen - på slutrunde i DHF-regi, når formand Bertelsen og generalsekretær Christensen byder alverden velkommen til VM-2015.

Stilling efter grundspillets 22 runder:

1. FCM Håndbold

2. Team Esbjerg

3. Viborg HK

4. Team Tvis Holstebro

5. København Håndbold

6. HC Odense

7. Randers HK

8. Skive FH

9. Nykøbing F. Håndbold

10. SK Aarhus

11. Ringkøbing Håndbold

12. Silkeborg Voel KFUM