Seerne spørger eksperterne: Hvem kan true Contador?

Se alt fra Vuelta a España på TV 2 Play.

Som seer kan du nu sætte dit helt eget præg på det Vuelta a España-studie, som TV 2 sender på TV 2 Play hver dag efter etaperne.

Her vil ekspertpanelet nemlig svare på nogle af de mange spørgsmål, der kommer ind via Twitter og hashtagget #vildvuelta.

Det benyttede flere seere af sig i går, hvor der bl.a. blev spurgt til, hvilke ryttere der kan presse Tinkoff-Saxo-kaptajnen i kampen om Vuelta-sejren.

- Jeg tror godt, Froome kan komme tilbage og være med. Froome har ikke givet op. Han kørte klogt, og føler han sig bedre kørende en af de andre dage, så er han en konkurrent ud over Valverde, svarede cykelrytteren Alex Rasmussen, der fik opbakning fra ekspertkommentator Rolf Sørensen.

- Froome har fået moral i dag, selvom han ikke havde det så godt. De andre havde heller ikke mere at køre med. De holder ham inde i spillet. De burde have satset lidt mere og kørt ham ud, sagde Rolf Sørensen.

Eksperterne blev også spurgt til hjælperytterne i cykelfeltet, hvor Rolf Sørensen havde mere end svært ved at bestemme sig og pegede på flere ryttere – deriblandt Tinkoff-Saxos australier Michael Rogers.

- Michael Rogers kan det hele. Han er teknisk dygtig, taktisk dygtig. Du behøver ikke tænk selv. Du er helt sikker på, han ordner tingene, som de skal gøres. Han er måske den mest komplette. Han kan køre opad, ned og på de flade veje, sagde Rolf Sørensen.

Se spørgsmålene og svarene herover - og vær selv med med #vildvuelta på Twitter.

Vueltaen på TV 2

  • Vuelta ã Espana bliver kørt fra 23. august til 14. september, og TV 2 sender alle etaper direkte.
  • Dennis Ritter og Rolf Sørensen sidder i kommentatorboksen, mens reporter Rasmus Staghøj og fotograf Thomas Thoning følger Vuelta-feltet rundt på de spanske landeveje.
  • Efter hver etape sender vi Vuelta-studiet, og hver dag klokken 18-18.30 sender vi desuden et eksklusivt, mere nørdet Vuelta-studie på TV 2 Play
  • Desuden kan du også følge dagens etape i vores liveblog på vuelta.tv2.dk, hvor reporter Mike Kaltoft og ekspert Kim Plesner holder tv2.dk's brugere opdateret på løbet og svarer på spørgsmål undervejs
  • Du finder hele TV 2's Vuelta-sendeplan HER