Chris Anker bliver helt rørt over denne hilsen

Se alt fra Vuelta a España på TV 2 Play.

Der er en stor dag i vente for Chris Anker Sørensen, da TV 2 Sporten møder ham kort før starten på dagens Vuelta-etape.

Dels rammer feltet hans yndlingsterræn, når der igen i dag er bjerge på programmet, og dels kan ’Oksen fra Hammel’ fejre sin 30 års fødselsdag.

Og det sidste var ikke gået hans gamle cykelklub i Hammels medlemmers næse forbi. De benyttede lejligheden til at sende en hilsen til fødselaren.

Og den normalt så humørfyldte Chris Anker, fik en helt anden mine på, end man er vant til at se, da Rasmus Staghøj viste ham hilsenen.

- Det blev jeg sgu lidt rørt over. Det er sødt af dem, jeg håber også, at jeg snart kommer ned og besøger dem igen, var Chris Ankers reaktion, da han så video-hilsenen, som du kan se i bunden af denne artikel.

Selvom dagens etape kunne ligne en, hvor et udbrud kunne få lov til at køre, skal man ikke regne med at se fødselsdagsbarnet på togt i dag.

Chris Anker fylder 30 år. Hvad får han i fødselsdagsgave. Får vi lov til at se ham i et udbrud?

- Ahh. Ja, det kunne være sjovt nok. Men det må vente til en anden dag, tror jeg, siger en smilende Bjarne Riis.

Vueltaen på TV 2

  • Vuelta ã Espana bliver kørt fra 23. august til 14. september, og TV 2 sender alle etaper direkte.
  • Dennis Ritter og Rolf Sørensen sidder i kommentatorboksen, mens reporter Rasmus Staghøj og fotograf Thomas Thoning følger Vuelta-feltet rundt på de spanske landeveje.
  • Efter hver etape sender vi Vuelta-studiet, og hver dag klokken 18-18.30 sender vi desuden et eksklusivt, mere nørdet Vuelta-studie på TV 2 Play
  • Desuden kan du også følge dagens etape i vores liveblog på vuelta.tv2.dk, hvor reporter Mike Kaltoft og ekspert Kim Plesner holder tv2.dk's brugere opdateret på løbet og svarer på spørgsmål undervejs
  • Du finder hele TV 2's Vuelta-sendeplan HER