Riis-rytter smidt ud af Vueltaen efter slagsmål

Se alt fra Vuelta a España på TV 2 Play.

Ivan Rovny fra Tinkoff-Saxo og Gianluca Brambilla fra Omega Pharma Quick-Step er færdige i dette års Vuelta.

De to ryttere havde længe siddet i udbrud sammen på dagens kongeetape. Pludselig opstod der håndgemæng mellem de to ryttere, og der blev blandt andet uddelt slag mod ansigtet.

Begge ryttere fortsatte på cyklen efter hændelsen. Men det var en stakket frist. Løbsledelsen valgte nemlig at hive begge slagsbrødre ud af løbet.

Se Gianluca Brambillas reaktion på udelukkelsen i klippet øverst i artiklen

Ifølge Rolf Sørensen kan hændelsen have yderligere konsekvenser for de to ryttere.

- De risikerer at misse VM nu. Der kan sagtens komme en karantæne efter det her.

Rytterne blev noget usædvanligt smidt ud for åben skærm. Brambilla, der fik nyheden om sin udelukkelse først, havde svært ved at holde tårerne tilbage.

Se slåskampen her: