Froome truer Contador: Vandt tid på lille bjergetape

Se alt fra Vuelta a España på TV 2 Play.

Chris Froome (Sky) forsøger lige til det sidste at støde Alberto Contador (Tinkoff-Saxo) væk fra førstepladsen i Vuelta a Espana.

På 18. etape kørte Froome sig op på andenpladsen i det spanske etapeløb og minimerede afstanden til Contador med 20 sekunder til 1,19 minut.

Dermed er det ikke helt umuligt, at briten kan tage den samlede sejr, da der fortsat resterer en bjergafslutning på lørdag og en kort enkeltstart på søndag, hvor Vueltaen slutter i Santiago de Compostela.

De fem førende i klassementet gav hinanden en hård kamp op ad det sidste bjerg på torsdagens etape, der blev vundet af italieneren Fabio Aru (Astana). Det var Arus anden etapesejr i Vueltaen.

Chris Froome satte 2,5 kilometer før målstregen efter Fabio Aru, der var den første til at angribe på stigningen. Bagude lå Alberto Contador, Alejandro Valverde (Movistar) og Joaquim Rodriguez (Katusha) og så længe passivt til.

Da rytterne nærmede sig målstregen sprintede Aru fra Froome, mens Valverde, Rodriguez og Contador var godt 10 sekunder efter i nævnte rækkefølge. Da Froome samtidig optjente seks bonus sekunder for sin andenplads, kom briten endnu tættere på Contadors førsteplads.

 

Klassementet efter 18. etape

  • 1. Alberto Contador (Tinkoff)
  • 2. Chris Froome (Sky) +1'19
  • 3. Alejandro Valverde (Movistar) +1'32
  • 4. Joaquim Rodriguez (Katusha) +2'29
  • 5. Fabio Aru (Astana) +3'15
  • 6. Dan Martin (Garmin) 6'52
  • 7. Samuel Sanchez (BMC) +6'59
  • 8. Warren Barguil (Giant) +9'12
  • 9. Daniel Navarro (Cofidis) +9'44
  • 10. Damiano Caruso (Cannondale) +9'45

Vueltaen på TV 2

  • Vuelta ã Espana bliver kørt fra 23. august til 14. september, og TV 2 sender alle etaper direkte.
  • Dennis Ritter og Rolf Sørensen sidder i kommentatorboksen, mens reporter Rasmus Staghøj og fotograf Thomas Thoning følger Vuelta-feltet rundt på de spanske landeveje.
  • Efter hver etape sender vi Vuelta-studiet, og hver dag klokken 18-18.30 sender vi desuden et eksklusivt, mere nørdet Vuelta-studie på TV 2 Play
  • Desuden kan du også følge dagens etape i vores liveblog på vuelta.tv2.dk, hvor reporter Mike Kaltoft og ekspert Kim Plesner holder tv2.dk's brugere opdateret på løbet og svarer på spørgsmål undervejs
  • Du finder hele TV 2's Vuelta-sendeplan HER