Sport

Efter heroisk redning: Målvogter ramt af hjernerystelse

Det danske landsholds målvogter Søs Søby kom alvorligt til skade, da hun frygtløst kastede sig efter en bold i lørdagens Golden League-kamp mod Brasilien.

I første omgang slog hun sit skinneben så meget, at hun kunne se helt id til knoglen, og her dagen derpå har hun fået konstateret en kraftig hjernerystelse.

– Hun blev dårlig i løbet af natten, hvorfor hun blev undersøgt her til morgen på sygehuset. De måtte desværre konkludere, at hun har pådraget sig en kraftig hjernerystelse. Det er meget uheldigt for Søs, der forventeligt er ude i minimum 14 dage. Vi sender hende en masse gode tanker, oplyser fysioterapeut i København Håndbold, Mia Djuraas.

Skinnebenet har resulteret to sting, og dermed står det klart, at Søby misser landskampen mod Norge samt klubkampen mod NHF om en uge.

Se eller gense den vilde redning i klippet ovenfor.

Husk at du kan se kampen mellem Danmark og Norge på TV 2 fra klokken 21:00. Men allerede fra klokken 18:10 blæser vi til angreb mod Norge, når vi laver 'kommentator-battle' på TV 2 Play. Se om det norske kommentatorpar kan hamle op med Nyegaard og Kristensen.