Sport

Jeanette Ottesen: Derfor tabte jeg guldet

Vi har ventet i spænding, men nu er finalerne endelig i gang ved VM i kortbanesvømning i Doha - og Danmark fortsætter med at hente medaljer . 

Jeanette Ottesen har netop vundet sølv 50 meter butterfly i tiden 24:71.

Tidligere fredag eftermiddag vandt Ottesen guld i 4 x 50 meter medley sammen med resten af holdkappen Pernille Blume, Mie Ø. Nielsen og Rikke Møller Pedersen.

Men denne gang kunne det ikke række til en guldmedalje. Jeanette Ottesen fik en halvdårlig afslutning, og måtte se sig slået af den svenske svømmer Sarah Sjöström, som klarede de 50 meter på 24:58 sekunder. 

- Jeg gjorde det, så godt jeg kunne, men det var ærgerligt, at mit indslag ikke passede. Det var et tæt løb, og jeg er tilfreds. Kortbane-VM er ikke det vigtigste i verden, siger Ottesen til TV 2.

Det lykkedes dog for den danske svømmer at slå ny dansk rekord.

På den korte distance havde Ottesen kvalificeret sig til finalen i bedste tid, 24,91 sekunder, foran Sjöström i 25,02, og det var ventet, at de to skulle slås om guldet.

Kortbane-VM i svømning

  • VM i svømning på kortbane finder sted i Doha i Qatar fra den 3. til den 7. december
  • Der er 14 svømmere med fra Danmark, heriblandt Jeanette Ottesen, Rikke Møller Pedersen, Mie Ø. Nielsen og Pernille Blume.
  • TV 2 sender live fra mesterskabet - indledende afsnit på PLAY, finaleafsnit på TV 2.
  • Michael Stærk og den tidligere topsvømmer Mette Jacobsen kommenterer.