Mie Ø. Nielsen semifinale-klar ved VM i svømning
Den danske svømmer Mie Ø. Nielsen klarede sig lørdag morgen videre fra indledende heat i 50 meter ryg ved kortbane-VM i Qatar.
Det 18-årige talent tilbagelagde de 50 meter i tiden 27,09 sekunder og blev dermed nummer tre i sit heat. Samlet er hun videre til semifinalerne i tiendebedste tid.
Den bedste tid blev sat af australieren Emily Seebohm. Hun kom ind i tiden 26,07.
Mie Ø. Nielsen var en del af den danske holdkap, der fredag vandt guld i 4x50 meter medley i verdensrekordtid.
Senere lørdag formiddag skal blandt andet Jeanette Ottesen i bassinet, når hun svømmer indledende heat i 100 meter butterfly.
Hør hvad Mie Ø. Nielsen sagde efter løbet her: