Sport

Officielt: Kevin Magnussen degraderet til reservekører

Kevin Magnussen kommer ikke til at sidde i en McLaren-racer, når den nye Formel 1-sæson går i gang.

Det meddeler McLaren på sin Twitter-profil.

Det bliver den tidligere spanske verdensmester Fernando Alonso, der overtager den 22-årige danskers plads. 

Kevin Magnussen er dog ikke helt færdig med Formel 1. Fra næste sæson skal han være test- og reservekører for Jenson Button og Fernando Alonso.

Roser til Magnussen

McLaren-boss Ron Dennis takker i en pressemeddelelse Kevin Magnussen:

- Endelig vil jeg gerne takke og hylde Kevin, som har gjort et stort stykke arbejde i denne sæson, og som fortsat vil være en integreret del af vores team. Han vil være vores test, reserve og tredje driver, og er stadig en fremragende udsigt for fremtiden. 

https://twitter.com/McLarenF1/status/542989468526215168

Fra næste sæson skal Honda leverer motorerne til McLaren, og hos den japanske motorproducent er der også pæne ord om Magnussen:

- Kevin har vist en bemærkelsesværdig vækst i 2014-sæsonen, og vi er glade for at fortsætte samarbejdet med ham i hele 2015 og derefter. Vi er sikre på der er meget mere at komme efter, siger Yasuhisa Arai, der er chef for Hondas motorsportsafdeling.

Button: Hvad sker der?

På Twitter har Jenson Button netop reageret på nyheden med følgende kommentar:

- Er lige vågnet, hvad sker der?

https://twitter.com/JensonButton/status/542993019826622464

Konkurrenten fik dobbelt så mange point

Kevin Magnussen opnåede i sin første sæson i Formel 1 en samlet 11. plads med 55 point. Højdepunktet kom allerede i sæsonens første løb, hvor Magnussen imponerede med en andenplads i Australien.

Siden da gik det dog noget ned ad bakke for den unge dansker, der ikke præsterede bedre end en femteplads. Jenson Button endte på en ottendeplads med 126 point.

I videoen over artiklen kan du høre TV 2 Sportens Formel 1-kommentator Jens Winthers bud på, hvorfor Kevin Magnussen har mistet sin plads.

https://video.tv2.dk/watch/pres1112bcdhttp://tools.tv2.dk/widgets/factbox/225092