Sport

Video: Wilbek laver en 'Lille Lars'

Se Lasse Boesens afskedskamp på TV 2 PLAY.

Hvis spillet ikke rigtig fungerer på banen, har håndboldtrænere i løbet af en kamp et par muligheder for at tage en kort snak med deres spillere under en timeout.

Her kan visse trænere godt finde på at tale med store bogstaver, så spillerne forstår vigtigheden af budskabet.

Den tidligere landstræner Ulrik Wilbek var i sine velmagtsdage garant for en solid skideballe til både dame- og herrelandsholdet.

Ved Lasse Boesens afskedskamp mandag aften hævede Wilbek så igen stemmen, da guldholdet fra 2008 ikke helt fulgte de aftalte instrukser. Opsangen blev, som videoen øverst afslører, leveret med et grin og glimt i øjet og formentlig også som en stikpille til holdets ene venstrefløj 'Lille Lars' Rasmussen.

Den kommende træner for Ringkøbings dameligahold har nemlig selv leveret en famøs peptalk, da han for år tilbage forsøgte at få sine Vendsyssel-spillere tilbage på sporet med en lidenskabelig halvlegstale.

Ulrik Wilbek er ikke den eneste, der har forsøgt sig med en parodi af Lars Rasmussen - se selv her.

Ulrik Wilbek var heller ikke den eneste, der var nødt til at værne om sin autoritet ved opvisningskampen. Landsholdets angrebsstjerne Mikkel Hansen har på det seneste døjet med en overbelastningsskade i akilleshælen. Men mandag var Paris-backen alligevel med på banen – dog ikke som spiller:

Lasse Boesens karriere

Klubber:

KIF Kolding  (indtil 2002)

Portland San Antonio (2002-2006)

KIF Kolding (2006-2007)

TBV Lemgo (2007-2008)

Flensburg-Handewitt (2008-2011)

KIF Kolding København (2011-)

Landskampe:

U-landsholdet: 19 kampe, 59 mål

A-landsholdet: 159 kampe, 406 mål

Titler:

DM 2000, 2001, 2002 og 2014

Pokalmester i 1998, 2000 og 2014

EHF Pokal i 2003

Spansk mester i 2004

VM-bronze i 2007

EM-guld i 2008

VM-sølv i 2011