European Games

Av! Grimt styrt i kvindernes BMX-finale

De danske atleter kan vende hjem til Danmark med mere end dobbelt så mange medaljer, som det var planlagt fra DIF. Men det var ikke alle, der kom lige godt igennem det første European Games i Aserbajdsjan. 

I kvindernes BMX-finale kom et par af cyklisterne helt forkert over de sidste bakker, og det endte med et par grimme styrt på banen. 

Belgiske Elke Vanhoff, tjekkiske Romana Labounkova og lettiske Sandra Aleksejeva kom lidt for tæt på hinanden, og begge måtte en tur i grusunderlaget. Vanhoff endda med hovedet først. Heldigvis har BMX-kørerne hjelm på.

- Vi var tre piger, der kørte ved siden af hinanden, og den belgiske pige (Elke Vanhoof, red.) kom fra venstre og fik fat i mit styr, så der var ingen chance for at køre. Alt kan ske i en finale, fortæller Romana Labounkova, som på grund af styrtet kom i mål som den allersidste i finalen.

Se de tre BMX-kvinders grimme styrt i klippet øverst.

BMX-løbet blev vundet af danske Simone Christensen, som kunne tage den fjerde danske guldmedalje med hjem. I alt har Danmark vundet 12 medaljer ved European Games.