Sport

IOC-præsident: OL skal ikke være kostbart

Et OL koster milliarder af kroner, og ikke alle lande kan og vil lege med. Det har de senere år fået kandidater fra de vestlige lande til at trække sig fra deres olympiske kandidaturer. Nu er der to lande tilbage som mulige værtslande for vinter-OL 2022.

I eftertiden kan vi regne med, at et OL ikke længere skal være så ualmindeligt dyrt og efterlades som en spøgelsesby efter festlighederne. Det er nemlig slut med ekstravagante olympiske begivenheder.

Fredag meddelte præsidenten for den Internationale Olympiske Komité (IOC), Thomas Bach, at der vil ske store ændringer i fremtiden for de kommende OL-værter.

- Almaty og Beijing bliver de sidste kandidatbyer, der har påbegyndt ansøgningsprocessen, før IOC vedtog ’Olympic Agenda 2010’ - en reformpakke, der markant har ændret udvælgelsesprocessen vedrørende værtsbyer, skriver Thomas Bach til Politiken.

Fredag afgøres det, om Beijing eller Almaty i Kasakhstan bliver værtsby for vinter-OL 2022.

- Uanset hvilken kandidat der vinder, vil legene i 2022 blive betydelig mindre kostbare end de hidtidige Olympiske Lege, skriver præsidenten.

Vinter-OL i Sotji kostede 300 milliarder kroner, og er altså det dyreste OL i historien. I dag er OL-byen en af mange spøgelsesbyer og lidt af en skræmsel for resten af verden.

Efter Sotji-skræmslen er der rejst kritik af verdens største sportsbegivenhed. Der er ikke længere folkelig eller politisk støtte til at bruge så store beløb på et OL.

Vintersportsnationer som Østrig, Tyskland, Sverige, Norge og Italien har slet ikke meldt sig ind i kampen.

Og nu står valget mellem to byer, der ikke har tradition for den kolde vintersport.

Derfor er IOC kommet op med Olympic Agenda 2020 med 40 nye tiltag. Blandt andet skal det koste mindre. I stedet for at bygge nye arenaer kan de gamle bruges. Reformpakken byder også på større hensyn til miljø, bæredygtighed og sociale rettigheder.