Rio 2016

Tofts OL-anekdote: Da den olympiske ild grillede fredsduerne

ANEKDOTE: Ikke alle duer nåede væk, da den olympiske ild blev tændt i 1988.

Første gang, jeg skulle kommentere en åbningshøjtidelighed, var i Seoul 1988 for radioen.

De hvide duer har altid været et symbol på fred og frihed, ofte med en olivengren i næbbet, hvilket jeg aldrig rigtig har forstået meningen med. Det er vist noget fra den bibelske historie. Men så vidt jeg har lært, er duen krigerisk over for sine artsfæller, og på mange gravstene er duen som porcelænsfigur et symbol på sorg. Men Pablo Picasso har engang sidst i 40'erne tegnet “fredsduen”, som siden har symboliseret netop fred.

Hvide fredsduer var en del af det ceremonielle ved de olympiske åbninger tidligt i historien. Og således også i Seoul 1988.

Alt var koreograferet til den mindste detalje. Et enorm badekar var placeret i midten af Jamsil Olympic Stadium i Seouls sydøstlige del i distriktet Gangnam, som senere blev kendt for sin særlige Gangnam Style-sang og -video, der er afspillet i milliardtal over hele verden. Et særligt udtryk for koreansk neologisme, der refererer til livsstilen i netop Gangnam området.

Denne kæmpeskål var fyldt op med tændvæske, som skulle varme op under den olympiske åbning, og rundt om på bassinkanten sad de hvide fredsduer og ventede på at lette. Et elevatorisk system løftede en platform op mod kanten af flammetårnet.

Unge mænd og kvinder klædt i hvidt havde fakler i strakte arme, og da de nåede toppen, vendte de rundt og kickstartede det symbol, der er levende og synligt under legene.

Men... ikke alle duer nåede væk.

De blev ganske enkelt grillet, hvilket bragte os i en blanding af chok og humor, mens dyreorganisationer verden over rasede. De hvide fredsduer fik en chance mere ved legene i 1992 i Barcelona, men så var det slut.

Duer af plastik eller papir har sammen med hvide balloner været stand-in i tiden efter.