Rio 2016

OL-atleter er vilde med sugekopper - men det er lægerne ikke

OL-atleter er vilde med 1.000 år gammel sugekopterapi. Men den vestlige lægevidenskab er ikke begejstret for metoden.

Hvis du har fulgt med i OL i Rio de Janeiro, har du måske også bemærket, at flere af atleterne har store, runde mærker på kroppen.

For eksempel den amerikanske svømmer Michael Phelps, der ikke blot gjorde sig bemærket, da han natten til mandag vandt OL-guld, men også fik øjne rettet mod sig på grund af sine store mærker på skuldre og ryg.  

Mærkerne er ikke en ny form for kropsudsmykning, som Phelps forsøger at give sig i kast med. De et et resultat af sugekop-terapi.

Suger musklen op i koppen

Behandlingen, der kaldes for ’cupping’, menes at fremme blodtilførslen til musklerne, som dermed kommer sig hurtigere efter træning – særdeles eftertragtet, hvis man er atlet på topniveau.

Teknikken, der angiveligt er mere end 1.000 år gammel, består i alt sin enkelthed i, at sugekopperne placeres på det sted, hvor musklerne skal restitueres, og ved hjælp af en pumpe skabes der et undertryk, der suger musklen og huden op i koppen.

Sugekopperne skaber et vakuum, der suger huden og musklen op i koppen.

Det skulle altså øge blodcirkulationen i musklen og på den måde hurtigere rense dem for affaldsstoffer. Og teknikken er mildest talt populær blandt OL-atleterne.

Herunder viser svømmeren Michael Phelps, hvordan han får behandling med sugekopperne.

Også den tidligere OL-svømmer Natalie Coughlin og gymnast Alex Naddour benytter teknikken. 

Danske Alexander Palne, der er BMX-kører ved Team Danmark Talent, er også begejstret for sugekopperne, som han blandt andet bruger mod spændinger i musklerne.

- Jeg er meget mere afslappet i kroppen, og jeg har ikke de samme spændinger i nakken, og de andre muskler, jeg får behandlet, siger han til TV 2.

16-årige Alexander Palne benytter ofte behandlingen med sugekopper.

- Det virker ikke

Men det er langt fra alle, der er lige så begejstrede for behandlingen med sugekopper. Lægevidnskaben anerkender ikke metoden, og Jens Bangsbo, der er professor i arbejdsfysiologi på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, mener ikke, det har nogen virkning.

- Det virker ikke rigtigt. Desværre er der en alt for lille effekt, og der er ikke noget, der tyder på, at det virker. Det er faktisk mere effektivt at være lidt aktiv. Det fungerer meget bedre, fordi det også er de rigtige muskelfibre, man anvender, når man laver lidt aktivitet, forklarer han.

Faktisk mener Jens Bangsbo, at sportsfolk bruger behandlingen med sugekopper, fordi de tror, det har en betydning - som en slags placebo-effekt. 

- Sådan er det ofte, man vil prøve at gøre alt for at optimere sin præstationsevne, og det her er så et eksempel på en af tingene. OL-atleterne bruger det, fordi de tror, det hjælper, siger han.

Alexander er sikker på virkningen

Om det var sugekoppernes skyld eller ej, så var den amerikanske svømmer Michael Phelps i hvert fald i topform natten til mandag, da han sammen med resten af holdet vandt OL-guld i 4 x 100 meter fri.

Danske Alexander Palne er heller ikke i tvivl om virkningen.

- Du føler dig meget mere afslappet i kroppen, og du har mere overskud i træningen. Det føler jeg i hvert fald, fastslår han.