Rio 2016

Hård kritik af kronprins Frederik: - Det er en kæmpe brøler

Bertel Haarder vil ikke svare på, om kronprins Frederik burde have udtalt sig anderledes, men han erkender at have talt med ham om sagen.

Kronprins Frederik er ude af trit med den danske regering og tager stilling til fordel for Rusland, Putin og doping, når han bakker om IOC's beslutning om ikke at udelukke alle russiske atleter fra det igangværende OL.

Så krads lyder kritikken fra flere sider, efter den danske tronarving og medlem af den Internationale Olympiske Komité (IOC) tidligere på ugen over for B.T. bakkede op om den omdiskuterede beslutning.

På trods af et krav fra blandt andre Det Internationale Antidopingagentur og Dansk Idrætsforbund om kollektiv udelukkelse på grund af beskyldninger om statsorganiseret doping, valgte IOC i slutningen af juli at sende beslutningen videre til de enkelte specialforbund.

FAKTA: Hvorfor skal Kongehuset forholde sig politisk neutralt?

- Det nuværende danske monarki er ifølge Grundloven konstitutionelt. Et konstitutionelt monarki er et demokratisk regeringssystem, hvor statsoverhovedet er en monark.

- Monarken er derfor magthaver af navn, men ikke regerer landet i praksis. Monarken kan altså ikke på egen hånd udføre politiske handlinger. Stadfæstelsen og dermed ikrafttrædelsen af de vedtagne love sker i Statsrådet, som består af ministrene under ledelse af dronningen.

- Det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at monarken skal forholde sig neutral i forhold til partipolitik.

Kilde: Faktalink.dk 

- En kæmpe brøler

Den afgørelse er regeringen lodret uenig i. Kulturminister Bertel Haarder (V) mener, at de russiske atleter burde have været kollektivt udelukket. Og dermed har kronprins Frederik ifølge idrætsprofessor Hans Bonde udtalt sig om noget, han ikke burde.

 - Jeg mener, det er en kæmpe brøler på flere leder, siger Hans Bonde til TV 2.

Ved at fremhæve, at et britisk IOC-medlem har taget afstand fra beslutningen, siger Hans Bonde, at kronprinsen i hvert fald ikke havde behøvet at udtrykke støtte til den.

Derudover mener idrætsprofessoren, at kronprins Frederik ved yderligere også at begrunde rationalet i IOC’s beslutning laver en endnu en fejl.

- Det havde han ikke behøvet at gøre, for det er politisk. Og det udstiller jo også, at han selv går ind for det, siger Hans Bonde.

Det vil jeg ikke udtale mig om, for jeg er selv et loyalt menneske og sidder i en regering, der beslutter mange ting, som jeg ikke altid er helt med på.

Kulturminister Bertel Haarder (V) på spørgsmålet, om Kronprins Frederik burde have udtalt sig anderledes.

Omdiskuterede udtalelser fra kongehuset

Besøg i Saudi-Arabien

Besøg i Saudi-Arabien

Kronprinseparret nærmede sig med et besøg i Saudi-Arabien i februar den hårfine politiske grænse. Turen var meget omdiskuteret, og kritikken lød blandt andet på, at kongehuset ikke fermstår politisk neutral, når de besøger et land, der ikke overholder menneskerettighederne.

Det saudiske styre valgte da også at henrette hele fem personer på kronprinsparrets hjemrejsedag.

Foto: Scanpix Denmark

Besyv i flygtninge debat

Besyv i flygtninge debat

Et andet tilfælge, som de fleste nok husker, er dronningsen integrations-opsang.I april 2015 udtalte hun sig i anledning af sin 75 års fødselsdag til Berlingske.

- Vi skal tage imod, men vi skal også fortælle, hvad vi forventer. For det er vores samfund, de kommer til. Vi skal gøre plads til dem, men de skal forstå, hvor de er kommet hen i verden, lød en af hendes opfordringer.

Dronningen blev kritiseret for at være lige på kanten til det politiske. Men det er ikke første gang, at majestæten har givet sit besyv til flygtninge debatten.

Foto: Scanpix Denmark

Stikpille i nytårstalen

Stikpille i nytårstalen

 I nytårstalen fra 1984 stak dronningen til danskernes måde at tage imod immigranter.

- Nu er tiderne lidt mindre gunstige, end da mange af dem (gæstearbejderne, red.) kom hertil, og det går ofte hårdere ud over dem, der igennem generationer er indlevet i den danske hverdag og derfor har sværere ved at omstille sig. Så kommer vi med vores `danske humor' og små, dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder - det kan vi ikke være bekendt.Hvis vi ønsker, at det nye år skal blive bedre end det gamle, så er her et godt sted at begynde, sagde dronningen i sin tale.

Udtalelsen dumpede da også lige ned i en debat om udlændinges rettigheder i forhold til opholdstilladelse.

Foto: Scanpix

Mod flertal i regeringen

Mod flertal i regeringen

Prinsesse Marie vovede sig i marts i år også ud på gyngende grund, da hun udfordrende et bredt flertal i Folketinget.

- Jeg tror slet ikke på inklusion. Det er min mening, sagde den 40-årige franskfødte prinsesse.

Udtalelsen vagte opsigt, da den gik stik imod den inklusionslov, der blev vedtaget i 2012. Den kom i kølvandet på prinsessens tur til Færøerne, hvor hun var i forbindelse med sit arbejde for Landsforeningen Autisme.

Foto: Scanpix

Kritiserer landbrugs-løsning

Kritiserer landbrugs-løsning

Prins Joachim bevægede sig lige til kanten og måske lidt til, da han i Landbrugsavisen tilbage i 2004 kritiserede, at der ikke var fundet en langsigtet løsning på EU's landbrugsstøtte, selv om EU var blevet udvidet med 10 nye medlemmer, og det var klart for enhver, at støtten burde afvikles. Han fik i interviewet også lige mindet sig selv på, at han ikke måtte blive politisk.

Foto: Scanpix Danmark

Manglende ligestilling

Manglende ligestilling

Fra et interview lavet i forbindelse med konferencen 'Women Deliver', som fokuserer på kvinders sundhed og rettigheder.

- Jeg tror, at de fleste danskere er klar over, hvor godt vi har det, og at der er stor undertrykkelse i andre dele af verden. Men jeg håber, at konferencen kommer til at skabe diskussion, siger kronprinssesen om konferencen i interviewet og fortsætter, sagde kronprinsessen.

- Jeg håber, at konferencen kan skabe lidt mere forståelse for vilkårene for kvinder i andre dele af verden, fordi vi har det så godt her i Danmark. Vi er enormt privilegerede.   

Foto: TV 2

Kronprinsen støtter IOC

Kronprinsen støtter IOC

Kronprins Frederik er ude af trit med den danske regering og tager stilling til fordel for Rusland, Putin og doping, når han bakker om IOC's beslutning om ikke at udelukke alle russiske atleter fra det igangværende OL.

Så krads lyder kritikken fra flere sider, efter den danske tronarving og medlem af den Internationale Olympiske Komité (IOC) tidligere på ugen bakkede op om den omdiskuterede beslutning.

Foto: MARIJAN MURAT / Scanpix Denmark

- Banditter i habitter

Hos Enhedslisten kalder idrætsordfører Søren Søndergaard det for ”stærkt problematisk”, at kronprinsen aktivt går ind og blåstempler IOC’s beslutning, som han mener er politisk.

- Han tager stilling for russerne, for Putin og for doping. Og det synes jeg simpelthen er et kæmpemæssigt problem. Oven i købet når det så er i modsætning til den danske regering.

Søren Søndergaard kalder det for naivt at tro, at sport og politik kan adskilles. Derfor mener han ikke, at kronprins Frederik kan sidde i IOC samtidigt med, at han er en del af kongehuset.

Samme holdning har Trine Villemann, der er forfatter, debattør og kendt kritiker af kongehuset. Hun mener, at kronprins Frederik har ”jokket i spinaten".

- Det går simpelthen ikke. Han underminerer det danske monarki, når han bevæger sig i en organisation, der er så korrupt og politisk som IOC. IOC er simpelthen en flok banditter i habitter, og der har den danske kronprins ingen grund til at være.

Trine Villemann opfordrer statsminister Lars Løkke Rasmussen til at tage en snak med kronprinsen for at forhindre ham i at søge om den forlængelse af sit IOC-medlemskab, som han ellers ønsker.

Haarder har allerede talt med kronprinsen om sagen

TV 2 har torsdag aften spurgt kulturminister Bertel Haarder, hvad han synes om, at regeringen og kronprins Frederik ikke har samme linje i sagen.

- Jeg tænker på fremtiden. Jeg kan jo ikke lave om på det, IOC har besluttet, og det kan kronprinsen og Poul Erik Høyer (Danmarks andet IOC-medlem, red.) heller ikke, siger Bertel Haarder til TV 2 og understreger, at han ikke vil bebrejde, at de to danske IOC-medlemmer er loyale over for beslutningen.

Men kronprinsen kan vel godt være aktiv i forhold til beslutningen og gå ind og tage afstand fra den, hvis han er uenig?

- Det kan han, men jeg kan jo ikke tale på hans vegne.

Havde du ønsket, han havde udtrykt sig anderledes?

- Det vil jeg ikke udtale mig om, for jeg er selv et loyalt menneske og sidder i en regering, der beslutter mange ting, som jeg ikke altid er helt med på, men jeg er loyal over for det, der er enighed om.

Har du talt med kronprinsen om det her?

- Ja, det har jeg. Og der sagde jeg det samme.