Rio 2016

Stoltheden er tilbage: Derfor skovler briterne medaljer ind ved OL

Brexit er glemt. Briterne har fået noget at stå sammen om. Og kineserne har fået baghjul. Stoltheden svulmer.

For nogle uger siden stod nationen dybt splittet efter EU-afstemningen, der som bekendt endte med, at briterne stemte sig ud af unionen. Det har sat dybe spor, men nu – her midtvejs i OL – er splittelsen fuldstændig glemt.

For Team GB, som holdet af britiske atleter i Rio kaldes, hiver den ene medalje hjem efter den anden. Mens dette skrives, ligger Storbritannien på 2. pladsen efter USA. Foran Kina med over en milliard kinesere at tage af. Og langt foran de statsdopede russere.

På nuværende tidspunkt har briterne flere medaljer, end de hev hjem på hjemmebane i London for fire år siden.

Ole Vestergaard
Medaljeoversigt

Lige meget hvor lidt man måtte være interesseret i sport, får man det i hovedet uafbrudt. På nuværende tidspunkt har briterne flere medaljer, end de hev hjem på hjemmebane i London for fire år siden.

Balsam på briternes splittede sjæl

Man kan ikke åbne for et nyhedsprogram, et talkshow, slå op i en avis eller tænde for radioen uden at det handler om den britiske succes ved OL. Det er top news, det er breaking news, det er happy news, og det er balsam på den splittede britiske sjæl.

Avisen London Evening Standard glæder sig over, at successen er spredt ud over både mænd og kvinder, ældre (hestesport) såvel som yngre og mixet af etnisk baggrund.

Mo Farah tog guldet i 10.000 meter, Andy Murray guldet i tennis og Justin Rose stod øverst på skamlen efter, at golf kom på programmet efter at have været ude i 112 år. Ikke så overraskende – de var blandt favoritterne, men briterne har også taget medaljer i cykling, svømning, udspring og – måske mest overraskende – i gymnastik. Og i andre discipliner.

Justin Rose efter sin sejr.

Hvad er så forklaringen? Og er de dopede hele bundtet? Ingen briter er endnu taget i doping kontrollen. Forklaringen er penge.

Siden briternes ydmygende og pinlige præstationer ved OL i Atlanta, er der arbejdet målrettet og med mange penge, som blandt andet kommer fra det britiske Lottery, der begyndte at kanalisere penge til eliteidrætsfolk i 1997. Derefter begyndte det at gå fremad.

Success by design

På BBC kunne man i går se, hvordan mængden af penge, der er blevet postet ind i de enkelte sportsgrene ved de seneste tre OL er nærmest ligefrem proportional med antallet af medaljer. Simon Timson fra Lottery siger, at this is success by design – altså, der er intet tilfældigt, når masser af økonomisk støtte går til de idrætsfolk, der har de bedste chancer.

- De britiske sportsfolk har gjort nationen stolt. Der er intet som det at komme først over mållinjen, der kan løfte landets morale. Mere, tak! siger han.

Avisen The Independent svømmer helt over. Og nævner i samme mundfuld alle de andre områder, hvor briterne efter avisens mening er førende: på kulturfronten med bl.a. film og sangerne Adele og Sam Smith, bandet Coldplay – og nu de er i gang: Premier League, der tiltrækker verdens bedste spillere – og trænere.

Det er det, som avisen kalder soft power: Når vi ikke evner at optræde som en del af den økonomiske blok i EU, så er soft power måske det, der skal til for at tiltrække verdens opmærksomhed, skriver avisen i dag.

Svømmeren Adam Peaty poserer med sin guldmedalje.

Er de hensynsløse?

Som korrespondent og tilskuer til det ganske spektakel er man ikke et øjeblik i tvivl om, at successen i Rio kommer på det rigtige tidspunkt. Deres øjne skinner på TV, ikke mindst journalisternes og kommentatorernes.

Her til morgen så jeg sågar en studievært spørge, om nøglen til successen kan være, om de britiske atleter er hensynsløse! Det må man da håbe, at de er.

Glemt er for en stund kløften mellem ja- og nejsigerne til EU. Lige nu er det hele en stor fest, hvor alle er inviteret til at bekræfte hinanden i, at Great Britain i sandhed er netop det, Great!