Få overblikket: Disse danskere skal i aktion lørdag
Viktor Axelsen skal rejse sig mod Lin Dan, firerkajakken ror finale, og så skal Annika Langvad på cyklen i jagten på OL-guld.
12:22 - Golf, kvinder
Nicole Broch Larsen slår ud i fjerde og sidste runde af kvindernes golfturnering. Kan ses på TV 2 ZULU.
13:00 - Golf, kvinder
Nanna Koerstz Madsen slår ud i fjerde og sidste runde af kvindernes golfturnering. Kan ses på TV 2 ZULU.
13:30 - Badminton, herresingle
Viktor Axelsen spiller bronzekamp og møder Lin Dan fra Kina. Inden kampen lyder den indbyrdes statistik på to sejre til hver. Kan ses på DR1.
14:47 - Firerkajak 500 meter, kvinder
Emma Aastrand Jørgensen, Ida Villumsen, Henriette Engel Hansen og Amalie Ringtved Thomsen ror finale. Følg kampen om guldet på TV 2.
17:30 - MTB, cross country
Den danske verdensmester på den olympiske distance, Annika Langvad, skal i aktion iklædt sin regnbuefarvede verdensmestertrøje. Kan ses på DR1.
Du må ikke gå glip af:
14:20 - Badminton, herresingle
Finale mellem Chen Long og Lee Chong Wei. Kan ses på DR1 umiddelbart efter Viktor Axelsens bronzekamp.
20:30 - Basketball, kvinder
Finale mellem Spanien og USA. Se den på TV 2 SPORT.
20:30 - Håndbold, kvinder
Finale mellem Frankrig og Rusland. Se den på TV 2.
22:30 - Fodbold, mænd
Finale mellem Brasilien og Tyskland. Se den på DR1.
03:00 - Atletik, kvinder og mænd
Finale i stafet 4 x 400 meter. Følg både kvindernes og mændenes kamp om guldet på TV 2.