Tennis

Caroline Wozniacki vs Madison Brengle

Caroline Wozniacki tog en sejr i første runde i Luxembourg. Det var verdens nummer 71, amerikanske Madison Brengle, det gik ud over. 

Her i livebloggen kan i læse, hvordan den sejr kom i hus - bold for bold.

WOZNIACKI - BRENGLE

1. sæt: 6-2

2. sæt: 6-2

Stil spørgsmål

Jeg takker af fra livebloggen for denne gang. Tak for jeres indput og spørgsmål, beklager jeg ikke kunne nå at kommentere på dem alle undervejs. Vi er naturligvis tilbage, når Caroline igen går på banen i Luxembourg. Tak for nu. 

Spørgsmål

thorbjørn valdsgaard:

hvem skal caroline møde i næste runde og hvad tid

Svar:

Caroline møder enten Sabine Lisicki og Viktorija Golubic i næste runde. Tidspunktet for kampen kender vi ikke endnu. 

6-2, 6-2

Dansk sejr

Det er imponerende spillet af Caroline. Efter en lidt sløj start i de første to partier, så ser danskeren sig ikke tilbage. Hun spiller sikkert og velovervejet. Hun viser god løbevilje og så formår hun virkelig at drage nytte af sin mere aggressive spillestil. Hun kommer frem til nettet ved hver mulighed hun har, og hendes tunge baghånd er et evigt våben. 

Dejlig sejr til Caroline efter fire gode turneringer i Asien.

I næste runde vil Wozniacki møde vinderen af kampen mellem tyske Sabine Lisicki og Viktorija Golubic fra Schweiz. De to spiller deres første runde kamp senere i dag.

6-2

SEJR TIL CAROLINE!!

AD-40

Så er der dansk matchbold. Efter en fremragende duel, hvor Caroline løber og løber og til sidst afgør duellen. 

40-40

Flot duel fra de to. Men Caroline kan ikke ligeså let slå sig igennem Brengle. 

30-40

Caroline går 100% efter Brengles andenserv, men mislykkes

Kommentar

Wicca:

Sådan Caro :) kom nu og slut spillet :-))

30-30

Caroline kæmper forgæves. 

30-15

Dansk bold der får lidt for meget. Ellers god ide med en cross med masser af vinkel

30-0

Brengle har problemer med serven

Kommentar

EP:

Kom så Caro

15-0

Brengle tror bolden er ude og stopper næsten med at spille. Nu er det hendes tur til at være utilfreds med dommeren. Men point til Caroline. 

5-2

Brengle er kommet bedre med i duellerne og spiller mere frigjort. Hun bryder Caroline. 

30-40

Sjov duel, som ingen formår at afgøre. Caroline må frem og tilbage, og frem igen, men hun får ikke lukket ned. Point til Brengle og breakmulighed.

30-30

Caroline med en smuk baghåndsvinder. Hun har ellers spillet lidt for meget midt i banen, men her får hun god vinkel på. 

15-30

Point til Brengle, men hun må virkelig kæmpe for det. Caroline får ufattelig meget tilbage, dog uden at få overtaget i duellen. 

15-15

Sådan der. Godt spil ned i Brengles baghånd. 

0-15

God længde, men en lidt for tydelig stopbold fra Caroline. Men hun bliver luret. 

5-1

Så kom Brengle på tavlen. Hun griner selv lidt af det, hun er nok glad for bare at komme på tavlen her i sættet.