EM i fodbold

Danske EM-profiler spiller i USA: - Jeg vidste ikke, kvindefodbold kunne være sådan

Line S. Jensen og Nadia Nadim spiller til dagligt i USA. TV 2 SPORT

Nadia Nadim og Line S. Jensen spiller til dagligt fodbold i USA. Med skiftet over Atlanten tog deres fodboldkarriere og syn på sporten en ny drejning.

To danske spillere i den danske landsholdstrup til EM bor til dagligt i USA. Begge flyttede derover for at spille i den bedste amerikanske fodboldliga og begge har fået flere af deres største fodboldoplevelser der.

Nadia Nadim har siden sommeren sidste år scoret mål for storholdet Portland Thorns, og det skifte har gjort stort indtryk på den danske angriber, der ellers ikke er bange for at tale med store gloser.

- Det er noget af det vildeste, jeg har oplevet.

A post shared by Nadia Nadim (@nadi9nadim) on

Nadim har tidligere spillet i Aarhus-klubben Skovbakken og efterfølgende Fortuna Hjørring, og dermed har hun altså prøvet kræfter i flere at de største danske fodboldklubber, men intet overgår dét at spille i USA.

- Da jeg var barn og drømte om at spille fodbold, forstillede jeg mig altid sådan noget med at løbe ud på banen med sindssygt mange mennesker, og når man scorede, lød der sejrsjubel over hele stadion. Den følelse har jeg ikke haft andre steder. Men så kom jeg til USA, og så fik jeg den bare til hver en kamp.

- Jeg vidste ikke, at kvindefodbold kunne være sådan. Jeg har set det i fjernsynet, men selv at opleve det, det er fucking vildt, siger Nadia Nadim.

Jeg tænker ’Hold da op, nu er jeg kommet til USA, nu ved fansene, hvem jeg er’.

Line S. Jensen, landsholdsspiller

Og så landsholdets midtbanespiller Line S. Jensen spiller til dagligt i USA. Hun skiftede til Washington Spirit sidste sommer, og hun har mildes talt også fået en på opleveren efter sikifte. 

- Der er sådan en intim følelse til kampene. Det er en kæmpe oplevelse, hver gang man snører støvlerne og går på banen, siger hun.

A post shared by Nadia Nadim (@nadi9nadim) on

Der gik et ’Wow’ gennem mig

Og man forstår godt, at Nadia Nadim får opfyldt sine drømme om sejrsbrøl på stadion. I Portland er der nemlig mange fans til kampene. 

- Når vi står der, og der er 20.000 mennesker på tilskuerpladserne, så får man bare gåsehud. Det er vanvittigt fedt. Jeg håber, det kommer til at være sådan alle steder.

Der har i snit været 18.000 tilskuere til Portlands hjemmekampe, og når der er udsolgt, så er der 21.000 tilskuere på plads.

Danmark kommer ikke en gang i nærheden af det, som foregår i USA. Det kan ikke sammenlignes, fra a til z er der bare kæmpe forskel.

Nadia Nadim, landssholdspiller

Line S. Jensen oplever samme tendenser, og det er altså noget helt specielt, når man i mange år har spillet for familie, venner og de lokale hjemme på stadion i Hjørring. 

- Vi har omkring 4000-5000 tilskuere til vores hjemmebanekampe, så det er en rigtig fed fornemmelse at gå ind til, og jeg får lige lidt mere adrenalin, end jeg gjorde hjemme i Danmark,

Der er stor opmærksomhed på kvindefodboldholdene i USA, og Line blev særligt overrasket en dag i lufthavnen.   

- Ved min første udekamp skulle vi flyve, og så er der to, der kommer hen til mig og siger ”Velkommen til Washington Spirit, vi glæder os til at se dig spille”, og jeg tænker ’Hold da op, nu er jeg kommet til USA, nu ved fansene, hvem jeg er’. Det var lige ’Wow’, der gik gennem mig.

Nadia Nadim oplever også at blive genkendt på gaden i Portland, endda på daglig basis. Alle fansene kender spillere rigtig godt, som hun siger, og netop den følelse er helt særlig og burdes udbredes blandt kvindefodboldspillere, mener hun.

- Det er lidt blæret, og jeg er jo selvfølgelig taknemmelig for at være i den situation. Jeg håber, at det kan være med til at gøre kvindefodbolden større.

Det kvindelige mindreværd skal bekæmpes

I USA er kvindefodbold meget større end i Danmark. Alle spillere hos henholdsvis Washington og Portland er fuldtidsprofessionelle og kan derfor bruge alle kræfter på blot at spille fodbold, og det er noget, som kan mærkes, især på kroppen.

- Jeg kan tydeligt mærke, at min krop får lov til at restituere rigtigt, fordi jeg ikke laver andet end at spille fodbold. I Danmark kørte mit liv på skinner, men i USA får den det hvile, den skal have, fortæller Line S. Jensen, der ved siden af at spille i Fortuna Hjørring også arbejdede som sygeplejerske. det behøver hun ikke lige pt.

Med til at spille i en professionel klub følger også en stor stab med omkring holdet. I Danmark er der typisk en træner, assistenttræner, målmandstræner, holdleder og nogle steder en fysisk træner. Nadia Nadim vil gå så langt og sige, at man på det område slet ikke kan sammenligne Danmark og USA.

- Jeg har spillet i Fortuna Hjørring, og det er jo nok den bedste klub i Danmark, når det kommer til set up. De kommer ikke en gang i nærheden af det, som foregår i USA. Det kan ikke sammenlignes, fra a-z er der bare kæmpe forskel, siger Nadia Nadim.

Nadia og Jensen har tidligere været holdkammerater i Fortuna Hjørring, og Line deler sammen oplevelse som Nadia. 

- Jeg kan huske, at ved min første træning derovre, tænkte jeg, ’Hold da op, hvor er der bare mange ”staff” med ude til træning’. En som gik og tog billeder, tre fysioterapeuter, en målmandstræner, to trænere og en fysisk træner. Der var så mange, det var det første, jeg lagde mærke til, fortæller Line S. Jensen.  

Line S. Jensen og Nadia Nadim her sammen på det danske landshold. Line nederst nummer et fra venstre, Nadia øverst nummer tre fra højre.

Men fankulturen, forholdene og selve træningen er ikke det eneste, som har overrasket de to landsholdsspillere. Hele tilgangen til kvindefodbold er markant anderledes i USA. En tilgang Nadia selv har følt og kun er blevet bekræftet i.

- Jeg føler nogen gange, at der er en tendens i kvindefodbold til, at mange føler, at de er mindre værd. Sådan har jeg aldrig selv haft det, og dét er jeg blevet bekræftet i mere og mere, mens jeg har spillet i USA.  Vi skal ikke føle os mindre værd. Det vil jeg altid have med mig, understeger 29-årige Nadim.

Ligestillingen booster en

Nadia Nadim tog til USA for første gang i 2014, hvor hun var lånt ud til New Jersey-klubben Sky Ble, mens hun stadig havde kontrakt med Fortuna Hjørring. Planen var, at Nadia lige skulle se ligaen an, og den kunne hun lide. Året efter skrev hun en et-års kontrakt med New Jersey, og siden sidste sommer har hun som fortalt været fast mand hos Portland Thorens.

Portland er en klub, som passer Nadim rigtig godt. En af grundene til det er, at der ikke bliver gjort forskel på det bedste dame- og herrehold.  

- Noget af det fedeste, ved at spille i Thorens, er, at vores klubehjere ejer både dame- og herreholdet, og man kan virkelig mærke en ligestilling fra ejernes side. Alt hvad herrerne får, sørger klubben så for, at vi også får. Og omvendt.

Det er vildt hårdt at skulle undvære familien. Jeg er et sindssygt familiemenneske

Nadia Nadim, landsholdsspiller

Når herrerne spiller kamp, har kvindeholdet deres egen suite, hvor de kan se kampen fra, og der er også mange herrer, som tager sig tid til at se Nadia Nadim og resten af Portlands kvinder i kamp.

- Den ligestilling booster en rigtig meget. Man føler, at det man laver, betyder noget. Jeg blev rigtig overrasket, da jeg så småt fandt ud af, at kvinde- og herreholdet er så lige. Men kan virkelig mærke, at man har en relation, og at respekten er der. Den gensidige respekt, siger Nadia.

Savnet er det hårdeste

Line S. Jensen har snart været i Washington Spirit i et år, mens Nadia Nadim har været i USA i tre hele sæsoner. Men selv om de stort set dagligt bliver mødt af positive aha-oplevelser, så er der også en lille bagside af medajlen.

- Det er hårdt være så langt væk hjemmefra, siger Line, og det giver Nadia hende ret i.

- Det er vildt hårdt at skulle undvære familien. Jeg er et sindssygt familiemenneske. Jeg elsker min familie. Vi er ret tætte, og især min mor.

Nadia har boet udenfor Danmark i godt og vel tre år, men hun er afklaret med sin beslutning, selv om hun savner sin mor og søskende.

- Jeg har selv valgt det. Det husker jeg altid mig selv på. Man kan godt kalde det bagsiden af medaljen, at være så langt væk hjemmefra.