Norske Kristoff vinder RideLondon Classic
Nordmanden Alexander Kristoff (Katusha) vinder World Tour-løbet RideLondon Classic foran danske Magnus Cort (Orica-Scott) i en massespurt.
I livecenteret på sport.tv2.dk får du hver dag de vigtigste nyheder fra sportens verden og et overblik over alt det livesport, som vi sender på TV 2 SPORT.
Du er velkommen til at byde ind med spørgsmål og kommentarer undervejs.
God læsning og god dag.
Nordmanden Alexander Kristoff (Katusha) vinder World Tour-løbet RideLondon Classic foran danske Magnus Cort (Orica-Scott) i en massespurt.
Caroline Wozniacki taber WTA-finalen i Båstad mod Katerina Siniakova, som besejrer danskeren 6-3, 6-4. Det er Wozniackis femte finalenederlag i år.
FC Nordsjælland har fået den perfekte start på den nye sæson. Søndag vandt holdet hjemme med 3-2 over AaB, og dermed topper FCN Alka Superligaen med maksimumpoint efter tre runder.
Pernille Blume satte ny dansk rekord, da hun blev nummer fire i finalen i 50 meter fri ved VM i Ungarn. Den nye rekord lyder nu på 24,00 sekunder. Svenske Sarah Sjöström vinder guld i tiden 23,69 sekunder.
Danske Perrnille Blume hopper snart i bassinet. Se hendes VM-finale i 50 meter direkte på TV 2 PLAY.
Den tyske Ferrari-stjerne Sebastian Vettel vandt Formel 1-grandprixet i Ungran. Med sejren udbygger han sin føring i den samlede stilling. Hans nærmeste konkurrent, Lewis Hamilton (Mercedes), måtte nøjes med en fjerdeplads.
Danske Kevin Magnussen (Haas) kørte egentlig i mål som nummer 11 i søndagens Formel 1-grandprix i Ungarn, men en tidsstraf kostede ham to placeringer, og han måtte derfor tage til takke med en 13.-plads. Læs mere her.
FC Midtjylland vandt 2-1 på hjemmebane over Randers i Alka Superligaen, hvilket betyder, at midtjyderne rykker op på en foreløbig fjerdeplads, mens Randers ligger næstsidst.
Vildskab og en gigantisk portion selvtillid skal føre Pernille Blume til mere metal ved VM i Budapest søndag aften, når finalen i 50m fri svømmes. Læs mere her.
Blume svømmer finalen i 50 meter fri klokken ca. 17.50 på TV 2 SPORT.
Danmark har to spillere på All-star holdet ved U21-VM i håndbold - både stregspilleren Magnus Saugstrup og venstrebacken Lasse Møller hyldes. Det hårdsskydende GOG-back kåres endda også til turneringens MVP (most valuable player).
Voldsomt regnvejr udsætter Caroline Wozniackis finale mod tjekkiske Katerina Siniakova i Båstad. Finalen er udsat på ubetsemt tid.
Det danske kvindelandshold i fodbold er i semifinalen ved EM. Theresa Nielsen og Nadia Nadim scorede målene, da Danmark nedlagde de regerende tyske europamestre 2-1.
På den sidste dag ved de igangværende World Games lykkedes det for Sarah Sønnichsen og Stephan Hansen at vinde guld, da de to danske bueskytter strøg hele vejen til tops i compound for mixed hold. I en helt lige finale mod Mexico løb danskerne med en sejr på 156-155.
Sarah Sjöström satte lørdag ny verdensrekord på 50 meter fri. Det betyder, at svenskeren nu er indehaver af fire verdensrekorder på langbane - 50 og 100 meter fri samt på 50 og 100 meter butterfly.
Dermed er hun den svømmer i verden, der er indehaver af flest individuelle verdensrekorder på langbane.
Gerard Pique stod for det afgørende mål, da FC Barcelona vandt 3-2 over rivalerne fra Real Madrid lørdag aften i en opvarmningsturnering i USA. Læs mere her.
Den danske golfspiller Thorbjørn Olesen ligger på en delt 21.-plads i golfturneringen European Open efter en tredje runde i banens par på 72 slag.
Amerikanske Jordan Smith fører med samlet 12 slag under før sidste runde.
22-årige Anton Ipsen satte ny personlig rekord i 400 meter medley ved VM i Ungarn. Her svømmede han i tiden 4:20.74 i det indledende heat. Desværre rækker tiden ikke til en plads i semifinalen.
Hey... er vi ikke med i holdkap 4x100 medley for kvinder ??
Nej, desværre ikke - du kan se startlisten her.
/Kristian, TV 2 SPORT