Horisonten er vendt på hovedet. Flyet er i færd med at dreje omkring sig selv. Et såkaldt ’rul’. Bag styrepinden sidder en ung mand med kun 30 minutters teori som erfaring at trække på.

30 minutters forberedelse til en brydsom test i reaktion, overblik og evnen til at arbejde under fysisk pres. Der er kun et absolut fåtal, der kan håndtere sådan en situation. Ved siden af den unge mand sidder en imponeret pilot.

For den unge mand er ikke fra Forsvaret, er ikke et fysisk pragteksemplar og har ej heller andre umiddelbare fortrin ud i flyvningens kunst. Han lever af at spille computerspil. E-sport. Navnet antyder, at der er tale om sport, men netop det er et spørgsmål, der deler vandene. Og det er det spørgsmål, der har gjort, at han er endt i en flyvemaskine.

SportsLab har nemlig sat sig for at teste udøverne på et af verdens bedste e-sportshold, danske Astralis. Besidder de evner, der gør, at man bør kalde dem for sportsudøvere?

Og er selve disciplinen - i dette tilfælde skydespillet 'Counter-Strike' - ligeledes så krævende, at det kræver helt særlige evner og derfor kan sidestilles med andre sportsgrene?

Undersøgelserne og jagten på en sammenlignelig disciplin kom vidt omkring og altså også helt op i skyerne. Hvordan spillerne klarede udfordringerne, vender vi tilbage til senere.

Er e-sport en sport?

Danske Astralis er et af verdens bedste e-sportshold i 'Counter-Strike'. Holdet består af fem atleter, som lever af at spille computer. Peter, Andreas, Markus, Lukas og Nicolai. I e-sportskredse kendt som Dupreeh, Xyp9x, Kjaerbye, Gla1ve og Dev1ce.

De største e-sportkonkurrencer afholdes med op mod 50.000 tilskuere, mens millioner af mennesker følger med i konkurrencerne via internet og tv. Og til internationale konkurrencer er der præmiepenge på op mod flere millioner kroner. I Danmark dyrker cirka 300.000 e-sport, og antallet er hastigt stigende.

Der er dem, der mener, at e-sport skal på det olympiske program i 2024. Men modsat lande som for eksempel USA, Kina og Sydafrika, så er e-sport ikke officielt anerkendt som sportsgren i Danmark. Og det er spillerne i Astralis utilfredse med.

- Jeg synes, e-sport er en sportsgren. Der er så mange ting, som du kan sammenligne med almindelige sportsgrene. Ikke det fysiske, men det mentale er ligeværdigt, siger Lukas 'gla1ve' Rossander.

De påstande satte SportsLab sig for at undersøge. For hvad er det egentlig for et stof, en god e-sportsudøver er gjort af? Vi udsatte Astralis for en række tests udført af humanfysiolog Jesper Lundbye-Jensen og psykolog Signe Vangkilde.

Spillerne skulle alle igennem et større fysisk og neuropsykologisk testapparat på Københavns Universitet. Og under den neuropsykologiske del blev atleterne testet i blandt andet indlæring, reaktionsevne, arbejdshukommelse og opmærksomhed.

Det viser sig, at der især er tre områder, hvor e-sportsatleterne skiller sig ud.

Ligesom så mange andre atleter i forskellige sportsgrene er det en fordel at have en stærk reaktionsevne. Gamerne fra Astralis bliver derfor testet i en såkaldt TVA-test, som er en metode, der afdækker atleternes reaktions- og bevægelsestid.

- Ligesom en målmand i håndbold skal kunne reagere hurtigt, eller en bordtennisspiller skal kunne reagere på hurtige aktioner, så skal man også i e-sport kunne reagere på hurtige aktioner og reagere præcist og effektivt. Og her udmærker Astralis sig ved at have en meget kort reaktionstid, siger Jesper Lundbye-Jensen.

Som man kan se i søjlediagrammet, så er e-sportsatleternes reaktions- og bevægelsestid markant hurtigere end kontrolgruppen, som er mænd i samme aldersgruppe. Og det gælder, både når gamerne skal reagere på én og flere valgmuligheder.

Hvor hurtigt reagerer du selv? Prøv vores lille test herunder,

Netop reaktionsevnen er noget, som e-sportsatleterne træner meget.

- Jo hurtigere du er til at reagere mod din fjende, jo større chance har du også for at vinde din duel mod ham, siger Peter ’dupreeh’ Rasmussen.

Det er ikke nok at være hurtig på aftrækkeren. For 'Counter-Strike' handler ikke kun om at kunne skyde først. Det handler også om at kunne tilpasse sig taktik og modstander. For at finde ud af, hvor dygtige gamerne er til at lære, bliver de testet i en fingerlabyrint. De får bind for øjnene og skal lære at finde vej gennem en labyrint, der fungerer som en slags fysisk afspejling af et kort.

Atleterne skal i testen danne sig et mentalt kort i hovedet. For at udfordre dem yderligere bliver labyrinten efterfølgende roteret rundt, så man kan se, om de fortsat kan finde vej.

Testen viste klart, at Astralis-spillerne har en stejl indlæringskurve og dermed en effektiv indlæring. De kom nemlig fejlfrit igennem labyrinten, også selvom den blev vendt rundt, mens de havde bind for øjnene.

- De er imponerende gode til at finde vej gennem labyrinten, så det viser, at de har opbygget en fast repræsentation af det her system, de befinder sig i, siger Jesper Lundbye-Jensen.

De fleste har prøvet det klassiske vendespil, hvor det handler om at finde to matchende kort eller brikker. Det går ud på at huske figurerne og placeringerne på de brikker, der har været vendt, og så matche dem med det tilsvarende. Også i den slags discipliner er Astralis' medlemmer et skridt foran de fleste andre.

Det viste sig i en test, der er et slags vendespil, hvor det handler om at bruge så få forsøg som muligt på at finde en række genstande. Testen afslørede klart, at Astralis' medlemmer har en rigtig god arbejdshukommelse.

Testen viste mere konkret, at Astralis er gode til at bearbejde visuel information og træffe beslutninger ud fra den. Den viste desuden, at Astralis i forhold til en tilsvarende aldersgruppe af mænd i gennemsnit er blandt de bedste 15 procent.

Særlig Peter ’dupreeh’ Rasmussen udmærker sig ved at lave nul fejl, hvilket betyder, at han ligger helt oppe blandt de bedste fem procent til at udføre den type opgaver.

- Det var meget bemærkelsesværdigt med hans resultat. Hans grænseværdi er meget lav. Det vil sige, at han hurtigt kan gå i gang med at bearbejde information, siger Signe Vangkilde.

Den samlede test efterlader et klart billede af, at medlemmerne af Astralis har stærke neuropsykologiske evner, når det kommer til reaktionsevne, indlæring og arbejdshukommelse.

Hvor god er din arbejdshukommelse? Test og mål dig selv herunder.

Hvad så med fysikken?

Når vi taler om e-sport som en potentiel sportsgren, er et af argumenterne imod ofte, at der i en 'rigtig sportsgren' bør være et fysisk aspekt. Derfor blev Astralis også udsat for en række fysiske tests.

De blev testet i styrke og balance. To af de vigtigste fysiske faktorer i mange sportsgrene. Men på den del var atleterne hverken bedre eller dårligere end mænd i samme aldersgruppe. Deres fysik er altså helt normal.

Netop fysikken er et af de områder, hvor der sker meget i forhold til udviklingen inden for e-sport. De danske gamere sidder seks til otte timer foran computeren hver dag. Dertil kommer konkurrencerne, hvor de kan risikere at skulle være i kamp fem-seks timer på én aften. Det kræver, at de skal være friske og skarpe til at kommunikere med kammeraterne og være lynhurtige på tasterne.

Derfor har Astralis fået tilknyttet en fysisk træner, som skal afdække deres søvnmønstre, kostvaner og kondition for at se, om atleterne på længere sigt forbedrer deres koncentrationsevne og dermed deres præstation, når de spiller 'Counter-Strike'.

- Vi har fundet ud af, at der er gode muligheder for udvikling. Det sjove og spændende er selvfølgelig at finde ud af, hvordan fysikken kommer til at influere på spillet over tid. Der har vi selvfølgelig evidensen for, at god træning, god kost og en ordentlig søvnrytme øger evnen til at kunne koncentrere sig, siger Astralis' fysiske træner, Mikkel Hjuler.

Den endelige eksamen – i luften

Flyvevåbnet Foto: TV 2

Det er svært at finde andre sportsgrene, der direkte kan sammenlignes med e-sport. Men der findes et job, der faktisk indeholder mange af de samme krav til kompetencer. Jobbet som pilot.

Pilot- og flyvelederuddannelserne hos Flyvevåbnet er nogle af de sværeste uddannelser at blive optaget på. Det er faktisk kun mellem 5 og 10 procent af befolkningen, der har de evner, der skal til for at klare kravene. Og ud af de 650 ansøgere, som Flyvevåbnet hvert år modtager, er det bare omkring 10, der ender som uddannede piloter.

Kunne Astralis’ udøvere potentielt være blandt dem?

Det testede vi sammen med testleder og major Brian Jørgsholm og den tidligere jagerpilot og nuværende underviser i Flyvevåbnet ’Vid’. Jagerpiloters fulde navne bliver holdt hemmelige, og derfor bruger vi hans kaldenavn 'Vid' i denne artikel.

Astralis blev sat til at prøve kræfter med et udpluk af den computertest, som blandt andre jagerpiloterne skal igennem for at komme videre i optagelsesprocessen i Flyvevåbnet. I denne del falder mange som regel fra – for hver 20 ansøgere går 2-3 videre fra computertesten.

Flyvevåbnet holder computertesten hemmelig, og vi kan derfor ikke skrive, hvad prøven helt konkret indeholder. Men det er en såkaldt håndelagsprøve, hvor det handler om at få præsenteret noget igennem øjnene og ørerne og så kunne omsætte det til handling i hænderne.

Astralis teamet computertestes hos Flyvevåbnet

Astralis teamet under computertest. Foto: TV 2

Ud fra testen vurderede Brian Jørgsholm, om gamerne har potentiale til at blive piloter. Og det viste sig, at tre ud af de fem gamere fangede testlederens interesse. Markus 'kjaerbye' Kjærby og Andreas 'xyp9x' Højsleth viste potentiale, men især Nicolai 'dev1ce' Reedtz skilte sig positivt ud.

- Han (red. Nicolai) kunne omsætte data og forstå data og så samtidig nå i hus, inden for den tid han nu havde til rådighed. Så han opfangede ret hurtigt, hvad det var, han skulle. I den ene prøve, der sprang han faktisk over instruktionen og gik direkte til prøven, men han bestod prøven alligevel.

- Så ud fra det rent computermæssige, det håndelagsmæssige, har han potentiale. Så vi vil absolut gerne se ham igen, når han ikke har lyst til at spille Counter-Strike mere, siger Brian Jørgsholm.

Ready for take-off

Vi stopper dog ikke her. For én ting er at kunne klare testen. En anden er at kunne overføre de evner til noget praktisk. Vi gav Astralis-medlemmerne luft under vingerne.

Gamerne skal prøve kræfter som piloter i en T-17-flyvemaskine. Efter bare en halv times introduktion til flyvningen får hver atlet 30 minutter i luften sammen med den tidligere jagerpilot 'Vid'.

- De ting, det kræver at spille e-sport på højt plan og eliteplan, det er nogle af de samme ting, som gør, at man også kan blive pilot eller flyveleder. Så det er da et interessant aspekt, at man måske skal kigge på de rigtig gode og måske fokusere mere på at hverve sådan nogle typer, siger ’Vid’.

De tre kandidater Markus 'kjaerbye' Kjærby, Andreas 'xyp9x' Højsleth og Nicolai 'dev1ce' Reedtz er videre til flyvetesten. Men selvom Nicolai 'dev1ce' Reedtz klarede Flyvevåbnets håndelagsprøver bedst, så kan han ikke flyve, da han lider af spiserørskatar. Derfor får Peter 'dupreeh' Rasmussen i stedet pladsen, da han også udmærkede sig i de neuropsykologiske test på Københavns Universitet.

Udover at atleterne selv skal styre flyet, så kommer de også ud for den ultimative udfordring i luften. De skal nemlig få flyvemaskinen til at lave et såkaldt ’rul’ – altså hvor flyvemaskinen drejer rundt om sig selv. Når man flyver på hovedet, sker der nemlig nogle fysiske påvirkninger. Og det er en god måde at se, hvordan pilot-aspiranterne reagerer, og om de stadig kan holde hovedet koldt og styre maskinen.

De tre gamere klarer alle udfordringen med ’rullet’. Efterfølgende skulle ’Vid’ vurdere deres potentiale som piloter. På det basale plan var han imponeret over deres evne til at koordinere øje og hånd og til at flyve maskinen derhen, hvor den skulle. Flyvningen bar dog også præg af, at gamerne manglede noget grundlæggende teori, eftersom de kun fik en halv times introduktion.

Men ud af de tre gamere var der særligt én, der imponerede den tidligere jagerpilot. Andreas 'xyp9x' Højsleth viste særlige evner i flyet. Og han landede også selv flyet i første forsøg.

- Jeg synes i hvert fald, at der var noget potentiale at komme efter der. Det kunne være interessant at se sådan en gut igennem en hel optagelsesprøve, siger ’Vid’.

- Vi må se, hvor længe 'Counter-Strike' bærer, og så kan det godt være, at det er Forsvaret eller Flyvevåbnet, jeg skal, siger Andreas 'xyp9x' Højsleth.

Om e-sport skal kaldes en sportsgren eller ej, så viser SportsLabs tests, at gamerne fra Astralis har særlige evner, når det kommer til reaktionsevne, indlæring og arbejdshukommelse.

I flyvetesten beviser de også, at de har potentiale til at overføre deres computerevner i det virkelige liv.

- De er vant til at bearbejde en masse ting oppe i hovedet og så gøre noget. Det er ikke bare at bearbejde data, men også at få det ud i en eller anden bevægelse. Det kan være hænderne, men også i en aktion, trykke på nogle knapper og så videre. Så jeg kan sagtens forestille mig sådan nogle typer i rekrutteringsdelen fremadrettet, slutter Brian Jørgsholm.

Se hele programmet om Astralis på TV 2 PLAY