På 15 minutter blev veltrænede bjergbestigere forvandlet til helt almindelige mennesker

Selvom mennesket efterhånden har bosat sig i alle afkroge af vores planet, så er der nogle steder, som naturen fortsat har for sig selv. Ganske enkelt fordi forholdene er for ekstreme til vores skrøbelige kroppe. Et af de steder er toppen af Mount Everest. Verdens højeste bjerg.

Deroppe er både kulde og manglen på ilt så ekstrem, at vi ganske enkelt ikke ville overleve længe.

Set i det lys er den mission, som to danske bjergbestigere har sat sig for, decideret vanvittig. De vil nemlig bestige Mount Everests næsten ni vertikale kilometer uden brug af kunstig ilt. Den slags lader sig ikke gøre uden grundig forberedelse, og TV 2 SPORTs videnskabelige program SportsLab har fået lov til at følge de to danskeres færd fra forberedelse til forhåbentlig succes. Dette er første del.

De to danske vovehalse, der begiver sig ud på den dramatiske og farlige mission, hedder Rasmus Kragh og Jakob Urth.

Efter planen skal de bestige Mount Everest i slutningen af maj, og allerede nu er de i gang med at vænne deres kroppe til de ekstreme forhold oppe i de tynde luftlag.

Selvom de begge kommer fra Danmark, hvor vores såkaldte Himmelbjerg knejser blot 147 meter over vandoverfladen, så er bjergbestigning er ikke noget nyt for dem. De er begge rutinerede ud i langt mere ekstreme højdemeter og tyndere luftlag, end vi kender til herhjemme.

Alligevel er udfordringen med at bestige verdens højeste bjergs 8848 meter - uden brug af kunstig ilt - uden sidestykke deres største udfordring indtil videre.

Rasmus Kragh er 29 år gammel og er tidligere eliteløber på juniorlandsholdet i orienteringsløb. Han har været sergent i tre år i Hæren, og så har han også boet og studeret to år i Norge. Det var her, interessen for bjergbestigning for alvor begyndte at spire. Rasmus Kragh startede med klatring og bjergbestigning som 23-årig.

Kun tre år senere blev han den første dansker til at bestige det 7000 meter høje bjerg Khan Tengri i Kirgisistan. Som 27-årig besteg han sit første 8000 høje meter bjerg, verdens sjette højeste bjerg, Cho Oyu. Begge bedrifter var alene, uden hjælpere og uden kunstig ilt.

- Du skal være fuldstændig klar oppe i hovedet og være i stand til at tage nogle beslutninger og være mentalt stærk for at kunne holde ud til at være i det her miljø. Og så skal du samtidig også have en fysisk kapacitet og ydeevne, som er sindssygt stærk, og det er jo de ting, jeg har i rygsækken fra mit tidligere virke som orienteringsløber, siger Rasmus Kragh.

Tilbage i 2017 forsøgte han at bestige Mount Everest uden brug af ilt, men han måtte vende om 250 meter fra toppen på grund af en storm.

Jakob Urth er 41 år og bosat i Stavanger i Norge. Her har han de optimale træningsforhold i forhold til sin sport. Jakob er en erfaren herre inden for bjergbestigning, som han har beskæftiget sig med i 25 år. Han har besteget tre bjerge over 8000 meter, Gasherbrum II, Cho Oyu og Shishapangma.

Alle uden brug af kunstig ilt, og han var den første dansker, der nåede toppen af Gasherbrum II og Shishapangma. Klatre-cv’et byder også på et utal af 5000-, 6000- og 7000-meter bjerge.

- Som bjergbestiger og klatrer, så har det (Mount Everest, red.) jo været en ting, man har set på, læst om, frygtet, ønsket, drømt om i rigtig mange år. Et eller andet sted så er jeg nødt til at sige; nu prøver vi, og så ser vi, hvordan det går, siger Jakob Urth.

Begge atleter vil bestige Mount Everest solo. Og de vil forsøge at bestige bjerget fra forskellige sider. Rasmus Kragh vil forsøge at nå toppen fra nordsiden (fra Tibet), og Jakob Urth vil forsøge fra sydsiden (fra Nepal).

Se ruterne i grafikken her.

Benhård test med kun det halve ilt

At bestige høje bjerge handler om meget mere end evnerne til at klatre. For de ekstreme forhold på toppen udfordrer fysikken på en måde, det er svært at træne sig til.

Forestil dig for eksempel, at du skal præstere dit absolut yderste fysisk over en længere periode, og forestil dig så, at du skal gøre det, mens du trækker vejret gennem et sugerør.

Det er ikke langt fra det, som SportsLab udsatte Rasmus og Jakob for i forberedelserne til ekspeditionen. En såkaldt 'maxtest' i et trykkammer, der simulerer seks kilometers højde. Altså godt to tredjedele af Mount Everests højde. Svarende til omtrent toppen af Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. Men hvorfor ikke bare simulere den fulde højde af Mount Everest? Ja - det må man faktisk ikke. Det er for farligt.

I trykkammeret blev iltmængden langsomt reduceret. I løbet af 15 minutter 'stiger' man fra 0 til 6000 meters højde, og undervejs skal både bjergbestigere og testledere udligne trykket i ørerne. Det er den samme trykkende fornemmelse, som når man sidder i et fly, der skal lette eller lande.

De to bjergbestigere var igennem to maxtests - en test på et løbebånd ved havoverfladen og så en test i 'højden' i trykkammeret. Men på grund af pladsmangel i tryktanken var det ikke muligt at foretage en maxtest på løbebånd. Derfor foregik testen i stedet på en cykel. Resultaterne fra havoverfladen og i højden er derfor fremkommet forskelligt. Men forsøget kan tydeligt illustrere, hvad der sker med evnen til fysisk udfoldelse, når der ikke er ilt nok i luften.

Rasmus Kraghs og Jakob Urths maksimale ydeevne blev reduceret med hele 40 procent i 6000 meters højde.

På kort tid forvandledes de to toptrimmede bjergbestigere altså til et niveau lige omkring den gennemsnitlige dansker. Og det var vel at mærke 'kun' i 6000 meters højde. Ved de sidste godt tre kilometer op ad verdens højeste bjerg var deres fysiske formåen altså ikke bedre end din egen, når du for første gang snører skoene til en løbetur om foråret.

Udfordringerne i højden

Heldigvis for Rasmus Kragh og Jakob Urth skal de ikke lave en maxtest i Himalaya. Til gengæld venter der dem andre og langt mere alvorlige udfordringer. At vandre opad i de højder, som Himalaya-bjergkæden byder på, sætter ualmindelige krav til et menneskes fysiske og mentale evner.

Den største udfordring ved at skulle præstere i højden er iltmængden i luften. Mængden af luft er afhængig af barometertrykket, som falder ved stigende højde. Ved omkring 6000 meters højde er iltmængden halveret. Og på toppen af Mount Everest er der kun en tredjedel luft i forhold til den iltmængde, der er ved havoverfladen.

Derfor er akklimatisering i forbindelse med bjergbestigning en vigtig proces. Her vænner kroppen sig til iltmanglen, og kroppen danner flere røde blodlegemer, som er dem, der transporterer ilten rundt i kroppen. På den måde kan kroppen klare mere i højderne. I forbindelse med en bestigning af Mount Everest vil akklimatisering typisk tage omkring seks-otte uger.

Hurtig udmattelse

Udholdenhed er en anden yderst vigtig faktor, når forholdene bliver ekstreme. For det tager lang tid at nå hele vejen til toppen, og meter for meter bliver det sværere og mere besværligt at bestige bjerget.

I forbindelse med maxtesten fandt Rasmus Kragh og Jakob Urth også ud af, hvor lang tid de kunne holde på løbebåndet og på cyklen, inden de måtte stoppe af udmattelse. Og ikke så overraskende var der også markant forskel på deres præstation ved havoverfladen kontra i 6000 meters højde.

Selvom det for mange sportsudøvere er helt uhørt at skulle præstere i de højder, så er det altså virkeligheden for Rasmus Kragh og Jakob Urth. En cykeltest i 6000 meters højde er rent faktisk ingenting i forhold til det, der venter dem. Det bliver nemlig præcis 2848 meter 'værre' med Mount Everests 8848 højdemeter.

Rasmus Kragh og Jakob Urth befinder sig lige nu i Himalayabjergene. TV 2 følger deres færd og kamp mod målet. Når de to bjergbestigere vender hjem til Danmark i slutningen af maj, vil SportsLab teste dem igen for at undersøge, hvad det fysiologisk har kostet at lave sådan en præstation.

Men allerede i næste udgave af føljetonen om de to danske bjergbestigere sætter SportsLab fokus på den såkaldte ’dødszone’. Her vil en TV 2-vært blandt andet teste sine kognitive evner i 8000 meters højde.