Bjergbestigere testet efter Everest-ekspedition: - Bjerget har ædt af mig
De to danskere, der har forsøgt at bestige Mount Everest uden medbragt ilt, kan tydeligt mærke, hvordan bjerget har ændret deres fysik.
Det er en ekstrem og samtidig fascinerende præstation at forsøge nå toppen af verdens højeste bjerg uden ilt. Det har to danske bjergbestigere forsøgt. Den ene var bare 250 meter fra få sin drøm opfyldt – den anden nåede toppen, men måtte bruge ilt de sidste 150 meter.
SportsLab har fulgt Rasmus Kragh og Jakob Urth før, under og efter deres ekspedition til toppen af Mount Everest for at finde ud af, hvad sådan en bedrift koster for kroppen. Og det har en pris.
- Bjerget og højden har jo ædt af mig. Min krop er fuldstændig udpint efter turen, siger Jakob Urth, som blev testet på Københavns Universitet kort efter sin hjemkomst til Danmark.
Ligesom sidste år vandrede Rasmus Kragh op mod toppen af verden fra nordsiden af bjerget. Han var alene og uden ilt. Men endnu engang måtte han vende om - præcis samme sted som sidste år, 250 meter fra toppen på grund af et blæsevejr.
Jakob Urth gik fra sydsiden sammen med en sherpa, som er en lokal hjælper og som filmede ham undervejs. I 8700 meter højde, præcis 148 meter fra toppen, var den 41-årige bjergbestiger så mentalt og fysisk udmattet som følge af den tynde luft i højden, at han var klar til at gå ned fra bjerget og dermed slippe drømmen om toppen. Men så sagde, sherpaen, at han skulle tage imod den ekstra iltflaske han havde med. Den valgte Jakob Urth at tage imod, og kort tid efter kunne han mærke, at han havde flere kræfter tilbage. Derfor kæmpede han det sidste stykke op til toppen af verdens højeste bjerg. Og Jakob Urth skrev sig dermed ind i historien som den 18. dansker det er lykkes for.
- Det har været en drengedrøm, siden jeg begyndte at klatre bjerge. Mit helt store mål var at komme på toppen af Mont Everest uden ilt. Close but no cigar. Men det er stadig et fantastisk eventyr, siger Jakob Urth.
Døden tager en bid af dig hvert sekund over 8.000 meter
Læger og humanfysiologer har i forbindelse med SportsLabs forsøg med de to danske bjergbestigere anset det for tæt på en fysiologisk umulig opgave at nå toppen af Mount Everest uden at medbringe ilt. Med en højde på 8.848 meter befinder toppen sig på den gode side af 'dødszonen'. Når man kommer over 8.000 meter er iltniveauet i luften så lavt, at kroppen nedbryder sig selv. Reelt set forværres ens tilstand time for time. Selvom man er højdetilvænnet, så kan man kun overleve i dødszonen i få dage. Nogen gange er det timer det handler om. Og kommer man ikke ned fra højden i tide, dør man.
Heldigvis kom Jakob Urth og Rasmus Kragh godt ned fra højden og er nu tilbage i Danmark. Alligevel har den ekstreme højde påvirket deres fysiske kapacitet. De to bjergbestigere har før og efter deres tur til Mount Everest været igennem en række fysiske test på Københavns Universitet for at finde ud af, hvordan deres ekspedition har påvirket dem fysiologisk.
- Det er altid spændende at undersøge folk der har været udsat for noget ekstremt. Hos her ser vi noget ekstremt, siger humanfysiolog Nikolai Nordsborg.
Udover de har tabt vægt og muskelmasse, så har Rasmus Kragh og Jakob Urths blodværdier også ændret sig markant. Særlig Rasmus Kraghs blodværdier er bemærkelsesværdige. I højden producerer kroppen flere røde blodlegemer for at kompensere for den manglende ilt. Og det er de røde blodlegemer, som transporterer ilten rundt i kroppen. Hæmatokritværdien er procenten af de røde blodlegemer i blodet, og her er Rasmus Kraghs værdi steget med knap 8 procent ved at være i højden. Og højden har også givet ham en samlet blodmængde på 7 liter efter Everest-ekspeditionen mod 6,6 liter inden han tog afsted til bjergene. Blodværdierne er så høje, at testlederne på Københavns Universitet er i tvivl om, om de har målt rigtigt.
- Jeg vil sige, at hans (Rasmus Kragh, red.) hæmatokrit stiger rigtig meget. Vi kommer op i nærheden af 60. Det er meget højt. Det er så højt som i de gamle dage, hvor doping var løs i cykelsporten, siger humanfysiolog Nikolai Nordsborg.
Konditionen er styrtdykket
Inden de to bjergbestigere tog afsted til Himalayabjergene, var de igennem en maksimal iltoptagelsestest, også kendt som en maxtest. Her havde både Rasmus Kragh og Jakob Urth et kondital på højde med toptrænede eliteatleter. Det billede har ændret sig. For er der et sted, hvor den ekstreme højde har påvirket de to bjergbestigere, så er det på konditionen. Deres kroppe er så medtaget efter en tur i dødszonen, at deres fysiske kapacitet er styrtdykket på bare otte uger.
Konditallet er lig med kroppens maksimale iltoptagelse divideret med kropsvægten. Man kan forbedre sit kondital på to måder; enten ved at øge sin maksimale iltoptagelse eller tabe vægt. En stor iltoptagelse og en lav vægt vil derfor give et højt kondital. Men selvom Rasmus Kragh og Jakob Urth har tabt vægt, så er deres maksimale iltoptagelse eller kondition alligevel markant forringet efter deres ekspedition.
- Det fortæller os, at de negative effekter på konditionen har været så store, at de faktisk overskygger vægttabet. Det betyder, at den negative effekt har været ekstrem, siger humanfysiolog Nikolai Nordsborg.
Formen holder – i højden
Rasmus Kragh og Jakob Urth har også før og efter deres ekspedition fået testet deres arbejdsevne i højden. Det foregik i en tryktank, som simulerede i højde på 6000 meter. Og der var stor forskel på deres fysiske kapacitet ved havniveau kontra i højden. Men selvom deres kondition er styrtdykket på maxtesten ved havniveau, og de også har tabt muskelmasse efter deres tur i Himalaya, så formår de faktisk at opretholde og forbedre arbejdsevnen i højden, simpelthen fordi deres krop er tilvænnet højden. Og fordi deres blodværdier er steget markant, hvilket betyder, at ilten transporteres lettere rundt i kroppen.
Jakob Urth kan efter turen til Mount Everest endda holde markant længere tid på cyklen i 6000 meters højde, før han må stoppe af udmattelse.
- Det er der være flere årsager til. Vi kan aldrig frasige os, at det man har prøvet det før, det flytter noget. Jakob har jo prøvet det før, og det er jo erfaring, og det gør selvfølgelig noget. Det er en god blanding af fysiologi og tilvænning. Jeg noterer mig at arbejdsevnen er opretholdt og muligvis forbedret, siger Nikolai Nordsborg.
Det kræver altså noget ekstremt at være i de højder, og det kræver at være i god fysisk form.
- Det her forsøg viser, hvor hårdt det er for kroppen, og hvor meget det koster for kroppen at være i de højder. På mange måder illustrerer forsøget det ekstreme både mentalt og fysiologisk, siger humanfysiolog Nikolai Nordsborg.
Så skal der fedes op
Turen til toppen af Mount Everest har kostet nogle kræfter og har taget hårdt på fysikken hos de to bjergatleter.
- Nu skal jeg i form igen og så skal der spises. Gerne noget med masser af smør i. Det trænger jeg vist til, siger Jakob Urth som vil fortsætte sine bjergeventyr, selvom den store drøm om at stå på toppen af Mount Everest nu er gået i opfyldelse.
- Jeg trives bedst i bjergene. Det er mit liv. Jeg kan slet ikke undvære udsigten og selvfølgelig eventyret i det, siger Jakob Urth som allerede om en lille måneds tid skal være guide på en ekspedition til Monte Elbrus i Kaukasusbjergene.
Selvom 29-årige Rasmus Kragh måtte vende om 250 meter fra den ultimative drøm; at stå på toppen af Mount Everest uden ilt igen i år, og at han nu også er bevidst om hvor ekstrem sådan en bedrift er for hans krop, så har han langt fra mistet modet. Han vil afsted igen.
- Alle gode gange tre. Rent statistisk kan jeg jo ikke være uheldig mere. Første gang var der fejl og mangler, anden gang fandt jeg opskriften, og nu skal jeg så skrue det sammen så jeg kommer mest muligt udenom alle de ting med vejret. Men sådan er gamet. Hvis det var nemt, så var der nok en anden dansker, der havde gjort det, slutter Rasmus Kragh.
Se hele programmet med de to danske bjergbestigere på TV 2 PLAY.