FIFA VM 2018

Danmark - Frankrig

Danmark mod Frankrig endte målløst i en kamp, der var præget af, at begge hold inden kampen kunne bruge det resultat.

Dermed er Danmark videre som nummer to i gruppen, mens Frankring vinder gruppe C.

Stil spørgsmål

Tak for nu

Med billeder af de danske spillere, der takker de fremmødte fans, vil undertegnede og Kenneth Emil Petersen takke af for nu og i samme ombæring takke for jeres spørgsmål og indspark undervejs.

Nu er det bare at vente til klokken 20.00, hvor gruppe D skal afgøres - og hvor vi finder ud af, hvem Danmark skal møde i ottendedelsfinalen. Bliv klar til kampene og scenarierne her:

Mvh

Jacob Nordestgaard Lage, TV 2 SPORT

SLUT

De danske spillere er fortsat ude på banen. Sammen går de og klapper ud til de danske fans. Kampen blev fløjtet af for små 10 minutter siden.

SLUT

De danske fans samler sig og takker de fremmødte danske fans. Der bliver jublet, som om de vandt kampen. Både fans og spillerne er meget tilfredse med at være videre.

SLUT

Spillerne står og sludrer med hinanden. Både franskmænd og danskere ser glade ud. De er godt tilfredse med at være videre ved VM.

Danmark skal dermed spille playoff-kampe ved et VM for første gang siden 2002.

SLUT

Danmark 0-0 Frankrig

Det var det. Danmark og Frankrig deler i en kamp uden de store højdepunkter. Begge hold er dog fortsat med i VM. Hvem, holdene skal møde i ottendedelsfinalen, finder vi ud af senere i aften.

90'

Lerager får VM-debut

Delaney bliver skiftet ud for Lerager, som ligesom Dolberg og Fischer får VM-debut.

90'

I situationen, hvor Mbappé kom frem til chancen, væltede han Delaney og trådte danskeren på benet. Delaney går ud til behandling.

90'

Mbappé med måske den farligste situation i anden halvleg. Han har bolden tæt på det danske mål, men hans aflevering på tværs bliver afvist.

90'

Sandro Ricci har lagt tre minutter til anden halvleg.

88'

Mendy slår et kompetent indlæg, som Zanka heldigvis header væk. Frankrig er begyndt at komme lidt frem her i afslutningen af kampen. 

84'

Giroud vælter i feltet efter en duel med Kjær. Den langsomme gengivelse viser dog, at der ikke er skyggen af straffespark.

82'

Fekir med nærgående forsøg

Igen er det indskiftede Fekir, som forsøger sig udefra. Skuddet bliver dog heldigvis reddet af Schmeichel, som dog ikke kan holde bolden. Et lille fransk overtag i øjeblikket.

81'

Der sker ikke meget her. Frankrig kan eller vil ikke score eller komme frem til chancer. Danmark forsøger, men det bliver ikke alvor.

VIDEO

78'

Mbappé går på banen

Så kommer der fransk stjernestøv på banen. Teenageren Mbappé, som blev sparet i startopstillingen, erstatter Dembele.

75'

Dolberg får VM-debut

Åge Hareide tager en velspillende Cornelius ud og sender 20-årige Kasper Dolberg på banen.

72'

Delaney tager sig til albuen

Delaney lægger sig i græsset og tager sig til albuen. Han landede forkert ned på den. Heldigvis er han oppe igen. Det så dog ikke alt for godt ud.

70'

Den netop indskiftede Fekir fyrer et yderst kompetent langskud af sted som heldigvis går i sidenettet. Flot indhop af franskmanden.

Lyn-analyse

Griezmann har været  anonym. Han har ikke været nok på bolden eller fået sat offensiven op. Han lider under et langsomt opspil fra franskmændene, som gør, at Danmark kan komme på plads.