Sådan kan du se alle etaper i Tour de France, lige hvor du vil

16x9
Tour de France 2018 begynder lørdag den 7. juli og slutter søndag den 29. juli. Foto: TV 2

Se alle 21 etaper i årets Tour de France - på farten, på arbejde, i sommerhuset og på ferien.

Den 7. juli begynder Tour de France på den lille ø Noirmoutier i det vestlige Frankrig.

Forude venter 25 bjergtoppe på rytterne. 11 af dem i Alperne, fire i Massif Central og 10 i Pyrenæerne. I alt 3.336 kilometer på de franske veje og 15 kilometer smut ind i Spanien under 16. etape for at ende i opløbet på Champs-Élysées i Paris den 29. juli.

Det er vist ingen overdrivelse at kalde cykelløbet legendarisk. Det er i år 105. gang, at cykelløbet kræver den bedste præstation fra verdens førende ryttere. 

I 2017 sendte TV 2 for første gang alle Tour de France-etaper i fuld længde, og den nyskabelse tog danskerne særdeles godt imod.

Derfor vil TV 2 igen i år sende Tour de France-etaperne i fuld længde – samt med tre daglige Tour-studieprogrammer og dækning i Sportsnyhederne, på tour.tv2.dk, TV 2 PLAY, podcast og på TV 2s sociale platforme.

Men da det kan være svært for nogle at følge hele Touren, findes der heldigvis en løsning. 

Du kan nemlig se alle etaperne i Tour de France live i fuld længde på TV 2 PLAY.

Du kan dermed se Tour de France på ferien, på arbejde, i sommerhuset, i haven og på farten. Selvfølgelig med dansk kommentering. 

Efter hver etape vil du også kunne se sammendrag af højdepunkter og dramatiske øjeblikke, kun på TV 2 PLAY.

Jakob Fuglsang i 1.etape af Tour de France den 1. juli 2017. Han er holdkaptajn hos Astana og har podie-ambitioner i årets Tour de France, hvor han har tre danske holdkammerater med på holdet.
Jakob Fuglsang i 1.etape af Tour de France den 1. juli 2017. Han er holdkaptajn hos Astana og har podie-ambitioner i årets Tour de France, hvor han har tre danske holdkammerater med på holdet. Foto: Jeff Pachoud / Scanpix Denmark

Ligesom tidligere år vil Rolf Sørensen og Dennis Ritter tage på tur og prøve kræfter med de hårde og spændende etaper, som du kan se lige nu i TV 2 PLAY-programmet 'Rolf og Ritter på Tour'.

Derudover kan du også se dokumentarfilm om blandt andet Jørgen Leth og flere sportslabs-dokumentarer om cykling.

Blandt de fem danske deltagere vil der igen i år være særligt fokus på Jakob Fuglsang, som senest kørte sig til den samlede andenplads i etapeløbet Schweiz Rundt efter en imponerende enkeltstart.

Derudover er der også fokus på de andre danske Tour-deltagere – nemlig Michael Valgren, Jesper Hansen og Magnus Cort, der alle er holdkammerater med Jakob Fuglsang hos Astana.

Til sidst og ikke mindst Søren Kragh Andersen fra Team Sunweb. 

To kommentatorhold

TV 2 har ændret en smule i den holdopstilling, som dækker Tour de France 2018, og det skyldes blandt andet sammenfaldet med slutningen af fodbold-VM i Rusland.

Den mangeårige tour-vært Thomas Kristensen er VM-kommentator, og han afløses i tour-studiet på Kvægtorvet af Michael Stærke, der har deltaget i dækningen af Tour de France i flere år og også tidligere har været tour-vært.

Rolf Sørensen, Jørgen Leth og Dennis Ritter udgør det ene kommentatorhold til årets Tour de France.
Rolf Sørensen, Jørgen Leth og Dennis Ritter udgør det ene kommentatorhold til årets Tour de France. Foto: Per Arnesen / TV 2

I studiet får han dagligt følgeskab af cykeleksperten Henrik Jul Hansen – samt andre eksperter, der udvælges i forhold til de enkelte etaper.

I Frankrig har TV 2 ligesom i 2017 to kommentatorhold. Første del af etaperne kommenteres af Rasmus Staghøj, Chris Anker Sørensen og Brian Nygaard.

Den sidste halvdel af etaperne kommenteres af Dennis Ritter og Rolf Sørensen i kommentatorboksen. Jørgen Leth tager trods sine 81 år også rundt i Frankrig, og han er med løbende under etaperne – på kamera og fra sin helt egen live-position.

På TV 2 PLAY kan du se Tour de France live, sammendrag og analyser af dagens etaper, 'Rolf og Ritter på Tour', dokumentar om Jørgen Leth og meget mere.