Verdensmesteren og de mange millioner, der forsvandt
Danske Peter Eastgate vandt i 2008 53 millioner kroner i poker og blev den yngste verdensmester nogensinde.
Mindre end to år senere var Eastgates nyvundne økonomiske uafhængighed i fare. Til manges overraskelse forlod han pokerverdenen for at finde fornyet mening. Dette er hans historie.
Duften af ni millioner dollars er krydret og støvet. Det kunne Peter Eastgates venner konstatere fra forreste række i Las Vegas’ ”Penn & Teller Theatre”. Bag dem summede 1500 entusiastiske pokerfans og foran cirklede ESPNs kameraer. Alles opmærksomhed var rettet mod ét punkt: Finalebordet ved World Series of Poker Main Event. Kampen om næsten 200 millioner kroner i præmiepenge.
Det var søndag den 9. november 2008, og VM-finalen var i gang. Med sine 22 år var danske Eastgate pokerbordets yngste deltager, men måske den mest erfarne. Siden 2005 havde fynboen spillet tæt ved en million hænder på nettet og vundet over fem millioner kroner. Eastgates aggressive, risikovillige stil havde båret ham langt. Senest gennem et VM-felt på 6844 spillere, hvor alle troede nok på egne evner og eget held til at lægge over 50.000 kroner for at spille med.
Derfor sad Eastgate ved finalebordets åbning med en stille selvsikkerhed og et sammenbidt ydre under kasket og hættetrøje. Den 22-årige dansker legede med sine 18.375.000 chips, den fjerdestørste stak ud af ni på finalebordet, og selvom han var fuldt bevidst om de ting, der kunne gå galt, følte han sig under omstændighederne relativt afslappet. Beløbene var større. Livsforandrende store. Men spillet var det samme. Alligevel rystede Eastgate en smule på hænderne i finalens indledning. Presset, mediernes, omgivelsernes, det individuelle, kunne trods alt mærkes.
Men selvom alle erkendte elementet af held i poker, havde Eastgate rent faktisk gode kort på hånden. Kun én af spillerne i top 3 var reelt på niveau med danskeren: Ivan Demidov. Russeren havde vundet millioner i Europa lige før finalen og betragtede sig selv som VM-favorit. Mange af de fremmødte amerikanere, og ikke mindst tv-stationen ESPN, knyttede til gengæld deres håb til amatørspilleren Dennis Phillips, som havde flere chips end nogen anden og alene af den grund aftvang sig respekt.
Eastgate og Demidov ved finalebordet
I bunden af finalefeltet havde Kelly Kim, gambleren med færrest chips ved bordet, det held at se bordets næstyngste spiller Craig Marquis blive slået ud som den første. Marquis satte sit turneringsliv på spil med to 7ere, men modstanderen, Scott Montgomery, slukkede heldigt texanerens VM-drømme på allersidste kort. En ond – men ikke usædvanlig – pokerskæbne.
Kim røg kort efter, og så gik det stærkt.
Eastgate sendte den velkendte amerikaner David ”Chino” Rheem ud som nummer 7, da han med es-dame mod Rheems es-konge heldigt ramte en dame. Og heldet, som han aggressivt opsøgte, fulgte den unge dansker. Eastgate pressede en allerede presset Scott Montgomery, og da alle canadiernes chips blev skubbet mod midten viste danskeren 66 mod modstanderens es-3. Eastgate kunne konstatere, at han var 62-38 favorit til at vinde hånden, før dealeren vendte de tre første kort.
Kortene faldt es-fire-dame og gav dermed Montgomery et højere par med to esser – favoritværdighed skiftede til 96-4 procent i canadierens favør med to kort tilbage.
- Jeg foldede en sekser, afslørede Dennis Phillips.
- Så er det bare endnu grimmere, når den sidste sekser bliver vendt til sidst, lød det nervøst fra Montgomery.
Det fjerde kort var endnu et es. Montgomery sejrsodds steg til 98-2. Canadieren smilede en smule overlegent. Eastgate skulle ramme ruder seks. Salen ventede i spænding.
Dealerens sidste kort ramte filten. Bang. Ruder seks. De danske tilskuere gik amok.
- Hey hey o, skreg Eastgates gode ven Jesper Hougaard begejstret.
- Hey hey o, svarede de resterende danske tilskuere.
- Uba uba uba.
- Uba uba uba.
- Rap rap rap rap.
- Rap rap rap rap.
Jesper Hougaard og de danske fans brød ud i jubel og tilråb
Peter Eastgate knyttede næven, smilede, og gav den forstenede canadier hånden, inden spillet igen gik videre.
Hougaard, der førte an i sejrssangen, kaldte sig, med et smil på læben, ”pokerverdenens Nostradamus”. Allerede i juli måned spåede Hougaard et stort dansk VM-resultat, og da Eastgate nåede finalen, uddelte han t-shirts, hvor ordene ”det står skrevet i stjernerne”, forudsagde dansk sejr.
Og finalebordets udvikling underbyggede Hougaards påstand.
Dennis Phillips og Ivan Demidov begik tidligt en brøler, da de involverede sig i en større slagudveksling mod hinanden i stedet for at presse spillerne med færre chips. Kampen mellem det amerikanske og russiske ego endte med en såret Phillips. En mulighed åbnede sig for Eastgate. Støt og roligt tog danskeren kontrol over bordet.
De efterfølgende hænder var hektiske, turbulente og adrenalinpumpende, men pokerverdenens Nostradamus svigtede tilsyneladende ikke. Med Montgomery ude sendte Eastgate de to tilbageværende amerikanere hjem. Da røgen lettede sad Eastgate tilbage som en af de sidste to. Modstanderen var den selverklærede forhåndsfavorit Ivan Demidov.
Mand mod mand
Med Peter Eastgate som Rocky Balboa og Ivan Demidov som Ivan Drago, trådte de to finalister mandag ind på Rios kasinogulv til tonerne af Eye of The Tiger.
Bokse-announceren Michael Buffer lod sig straks inspirere. ”Udfordreren som vejer ind med 57.725.000 chips - Ivan Demiiiidooooov," og "den frygtede chipleader med en vægt på 79.500.000 chips, Peter "Eaaaaaster" Eastgate”.
Klokken 22 blev det alvor. VM-finalen skulle finde sin afgørelse. I timevis bølgede duellen frem og tilbage. Men med 53 millioner og en kæmpe sponsorkontrakt på spil nåede træthed aldrig at blive en faktor. På nettet havde Eastgate vundet størstedelen af sine penge i dette direkte ”heads up” spil, og som tiden gik, gav erfaringen ham et større og større overtag.
Efter fem timers spil rejste den perfekte storm sig for Demidov. Eastgate havde presset sin modstander i timerne efter midnat, og da russeren endelig ramte to par troede han sig sikker. Men Eastgate sad med en mere værdifuld straight. Konfrontationen var uundgåelig. Russeren skubbede alle sine chips mod midten. Eastgate kaldte med det samme. Hånden gik til danskeren.
Jubelen brød løs blandt tilskuerne og øjeblikket gik op for den nykårede verdensmester, der ellers et kort øjeblik mekanisk var begyndt at stable sine chips. Omfavnet af venner skreg Eastgate sin glæde ud.
- I aften holder vi fest.
En suite som ingen anden
Rio All-Suite Hotel and Casino havde rammerne til et brag af en fest. Peter Eastgate blev tildelt hotellets mest eksklusive Palazzo-suite med mødelokaler, limousine, talrige badeværelser, jacuzzier, filmstue, swimming pool, dampbad, opholdstue, pejs, tjenere, og et væld af marmor.
Her samledes en lille kreds af Eastgates nærmeste efter sejren og hyldede den trætte VM-vinder. Stående ovationer mødte Eastgate, da han trådte ind i festlokalet, men lige så aggressiv verdensmesteren var ved pokerbordet, ligeså underspillet viste han sig i festligt lag. Mens vennerne drak sig et stykke ud over kanten, holdt Eastgate igen.
Kontrasten til Jesper Hougaards sejrsfest tidligere på året var mærkbar. Hougaard vandt over tre millioner kroner den 19. juni, og da natten stadig var ung, skyndte han sig hjem for at tanke op til fest. Med 15.000 dollars i lommen begav københavneren sig på bytur med vennerne. Dansende rundt i Vegas på bestilte borde, fulde af flasker, gav Hougaard alt hvad han havde. Klokken 11.30 næste formiddag var der fire dollars tilbage, og Hougaard måtte låne til en taxa.
Peter Eastgate til gengæld brød sig ikke om at være midtpunkt. Verdensmesteren hyggede sig i rammerne på Rio, men da solen stod op over Vegas, og tirsdagens medieforpligtelser så småt begyndte at formes som sorte skyer over ørkensandet, trak han stikket. Adrenalinen var fordampet. Trætheden trådt ind. Den danske VM-vinder følte sig på samme tid sulten og mæt.
I stedet for at lukke ned for de resterende festdeltageres terningespil, sjusser og boblebad, forlod Eastgate suiten og gik op på det mere ydmyge værelse, han havde fået forud for finalen.
Næste dag begyndte større spørgsmål og forpligtelser så småt at melde sig. Foto-sessions, møder, planlægning af formueforvaltning og medieoptrædender, men om aftenen lagde Eastgate tankerne fra sig for en stund. I hotellets limousine kørte VM-vinderen sine venner og familie ud til kobe-bøf og drinks. Drømmen om livslang økonomisk uafhængighed virkede sikret. Spørgsmålet var nu hvor hans energi og evner kunne bruges bedst?
Men Eastgates talent for poker forplantede sig ikke til andre dele af gamblermiljøet. I løbet af to år satte han et tocifret millionbeløb over styr.
II. Vendepunktet
London. 19. juni 2010.
Med fokus på profit frem for nationalånd satsede Peter Eastgate lidt over en million kroner på Cameroun forud for VM-opgøret mod Danmark i 2010. 200.000 dollars for at være præcis. Det var derfor med en vis glæde, at han så Samuel Eto’o bringe Cameroun foran 1-0 efter 10 minutter i gruppespilskampen i Pretoria. Men Dennis Rommedahl ødelagde Eastgates humør. Først lagde kantspilleren op til Nicklas Bendtners 1-1 mål og med en halv time tilbage af kampen, sparkede Rommedahl følt 2-1 målet ind og sikrede det resultat, der gjorde Eastgate mere end en million kroner fattigere.
Kampen var kulminationen på et år hvor gambling, væddemål på sport, fyldte stadig mere i Eastgates liv. Godt nok spillede den danske verdensmester stadig poker, og vandt eksempelvis over 300.000 kroner i juli 2009, da han i sit VM-forsvar blev nummer 78 ud af et felt på 6494. Men også i pokerspillet var der begyndende sprækker. Peter Eastgate savnede spænding og var begyndt at jagte suset gennem stadig større satsninger.
Mod slutningen af april 2010 viste Peter Eastgates stigende problemer sig på et hotelværelse i Monaco. Eastgate og Jesper Hougaard havde måneden forinden begge været i Las Vegas for at optage et poker-program for en stor amerikansk tv-kanal. I forbindelse med optagelserne vandt de to danskere over en million kroner på nettet og disse penge skulle nu i spil fra en netforbindelse i fyrstedømmet.
Men ligeså hurtigt som pengene var blevet vundet i Vegas, ligeså hurtigt blev de tabt i Monaco. Og så spillede Eastgates ego ham endda et dyrt puds. En af verdens bedste online-pokerspillere, Tom Dwan, sad klar og den tidligere verdensmester i live-poker insisterede på at udfordre ham. Ti minutter senere havde Eastgate tabt yderligere 300.000 kroner.
Værre stod det til inden for væddemål på sport. Fra august 2009 til sommeren 2010 spillede Eastgate på stort set alle større fodboldkampe i de europæiske ligaer uden for alvor at sætte sig ind i, hvad han spillede på. Trods et tab på mere end tre millioner kroner op til VM i fodbold, gjorde den danske gambler sig klar til at spille endnu mere på turneringen i Sydafrika.
Selvom glæden ved at vinde langt fra stod mål med frustrationen over at tabe, så besluttede Eastgate sig for at afsætte 500.000 dollars til spil på VM i fodbold. Efter VM-sejren i 2008 havde Eastgate sat en god portion penge til side som en forsikring for livslang økonomisk uafhængighed. En pensionsopsparing der på ingen måde måtte røres, men som VM i fodbold skred frem begyndte den danske gambler at gøre indhug i reservetanken. Da turneringen nåede kvartfinalen, havde han tabt 1,2 millioner dollars.
Men der var stadig håb. I hvert fald en smule. Eastgate havde et uafklaret væddemål på en halv million dollars. England med Wayne Rooney eller Argentina med Lionel Messi kunne med en VM-titel sikre Eastgate en betydelig del af det tabte beløb tilbage. Det eneste der ikke måtte ske var, at Spanien vandt.
Tyskland øgede til gengæld hurtigt Eastgates problemer. Thomas Müller og Miroslav Klose stod bag størstedelen af målene, da først England så Argentina blev besejret af Tyskland med henholdsvis 4-1 og 4-0. Et tysk-spansk semifinalebrag ventede. Og pludselig svigtede Tysklands offensiv. Carles Puyol afgjorde semifinalen til Spaniens fordel og i finalen fuldendte Andres Iniesta Spaniens triumf – og Eastgates økonomiske nedtur.
Dermed var Peter Eastgate på under et år blevet rundt regnet 2 millioner dollars fattigere. Noget måtte ske. Peter Eastgate besluttede sig for at melde afbud til VM i poker. Der var ingen grund til at tage til et spilmekka, hvor man let kunne blive fristet til at jagte tabte penge. Kort tid efter satte Eastgate sit diamantbesatte VM-armbånd til salg til fordel for UNICEF. Begge beslutninger vakte opstand i pokermiljøet, mangel på respekt, lød kritikken, men ligeså skarpt som Eastgate havde analyseret finalebordet ved VM i 2008 ligeså klart erkendte han, at han nu havde brug for en frisk start.
- Jeg begyndte at begræde, at jeg spildte så meget på noget der i bund og grund var ludomani. I modsætning til poker eller andre spilteoretiske ting, hvor man oparbejder en dybere forståelse og får en favør, så så var den form for sportsbetting jeg bedrev, egentlig bare at sætte hænderne for øjnene og håbe på det bedste. Det får man dårlige nerver af, erindrer Eastgate.
- Jeg stoppede fra den ene dag til den anden.
Eastgate afregnede med sine skyldnere og tog en længere vandretur i Himalaya med to af sine gode venner. Tilværelsen som professionel gambler hørte nu fortiden til.
- Det hjælper måske at være så stor en ludoman, at det ikke giver mening kun at få en lille brandert, så vil man hellere bare være det foruden, husker Eastgate.
En kold tyrker var et rationelt alternativ. Og det lå godt til Eastgates natur. Trods sit enorme pengeforbrug inden for sportsbetting, så lå påholdenhed og disciplin, i nogle henseender, dybt i den danske VM-vinder. Peter Eastgate var blevet mæt af pokerverdenen og sulten efter nye oplevelser. Der var vel også andet i livet end penge.
III. Meningen
En vinteraften i 2017, syv år efter pokernedturen i Monaco, var Peter Eastgate og Jesper Hougaard igen samlet. Denne gang i Danmark. De havde bestilt pizza fra Dominos, men de kunne ikke blive enige om en afgørende detalje: Hvordan kunne pizzaerne bedst transporteres fra ovnen hjem til Hougaards hus?
- Kan vi ikke bare få den leveret, spurgte Hougaard, men forslaget blev afvist.
- Der er et leveringsgebyr på 20 kroner, påpegede Eastgate.
De penge var der ingen grund til at bruge, slet ikke fordi prisen på pizzaerne også steg, hvis de skulle bringes ud. Trods vinterkulden insisterede Eastgate på en 15 minutters cykeltur for at hente pizzaerne.
- Det ender ikke lykkeligt med tre pizzaer på styret, pointerede Hougaard
Men Eastgate holdt fast. I et kvarter. Så indgik de stridende parter, begge succesfulde pokerspillere med millioner i vundne præmiepenge, et kompromis og hentede pizzaerne i Hougaards bil.
For Hougaard illustrerede historien Peter Eastgates skarpe, til tider også for skarpe, skelnen mellem penge som værktøj og penge som forbrugsmiddel. Men for Eastgate var det nemt at adskille de to ting. Man var nødt til at satse penge for at vinde penge i poker. Forbrug til gengæld, dyrt tøj, dyr mad eller ekstravagante byture, var fra Eastgates perspektiv mere at betragte som penge ud ad vinduet. Og selvom VM-vinderen i glimt gav både tid og penge til velgørenhed, så var han af natur sparsommelig.
Hjemkomst
Efter at have solgt sit VM-armbånd for 825.000 kroner og doneret pengene til UNICEF, flyttede Peter Eastgate i 2013 fra London til København. Efter hjemkomsten til Danmark prøvede Eastgate både kræfter med Dostojevskijs forfatterskab, ingeniørstudiet og lærerseminariet. Selv om han stædigt afsluttede ”Brødrene Karamazov”, ”Forbrydelse og straf”, og ”Idioten”, så viste uddannelse sig anderledes udfordrende. Uden det konkrete økonomiske karriereincitament svigtede koncentrationen. I stedet brugte Eastgate sin udprægede matematiske tankegang og interesse for samfundsforhold til at skabe en meningsfyldt hverdag i andre rammer.
Ved hjemkomsten til Danmark købte Eastgate en 130 kvadratmeter stor lejlighed midt i København. Men hvor mange millionærer i VM-vinderens klasse ville have nydt pladsen selv, besluttede Eastgate sig fra et tidligt tidspunkt for at dele den.
Beslutningen var, set fra Eastgates perspektiv, både rationel og sund. Eastgate satte pris på lavere faste udgifter og han satte pris på selskab i lejligheden. Dermed nåede Eastgate af egen vej frem til samme konklusion som en del af forskningen omkring livsglæde.
Studier viser, at mange penge gør folk marginalt lykkeligere end folk uden penge, man kan eksempelvis købe sig en lejlighed i et af Københavns mest attraktive kvarterer, men i det større perspektiv skal der mere til. Familie, oplevelser, uddannelse eller velgørende gerninger blandt andet. For Eastgate spillede oplevelser i form af bofællesskab, samhørighed og kærlighed i denne periode en vigtig rolle. Fra 2012 til 2016 boede Eastgate i længere perioder sammen med sin kæreste.
- Det at dele sit liv så lykkeligt og kærligt, som det trods alt var, har gjort et større og mere uforglemmeligt indtryk på mig end det at vinde VM i poker, husker Eastgate.
- Men det er også nogle underlige størrelser at sammenligne.
Det følelsesmæssige og det rationelle. Økonomisk og social kapital. Selvom tankerne om parforhold og finansiel succes var svære at sammenholde, så var de alligevel på sin vis forbundet. I gymnasiet var Eastgate eksempelvis bedre til matematik end til piger. Systematisk arbejdede han sig til en studentereksamen over gennemsnittet, og disciplinen kom ham økonomisk til gode i fritiden. På McDonalds lagde Eastgate så mange arbejdstimer, at han sparede 250.000 kroner op, inden han blev student. Og den matematiske tilgang fulgte ham i nogle henseender ind i parforholdet.
Eastgate havde på dette tidspunkt frabedt sig fødselsdagsgaver og julegaver, men han erkendte også, at han havde en garderobe, der var sammensat ”så kikset som kun en mand kan”, og kæresten øjnede en mulighed.
Som Eastgate husker det, så lykkedes det kæresten at finde tøj i Primark og H&M, som klædte ham langt bedre end ting, han selv havde brugt penge på. Og så havde hun endda betænksomt ladet kvitteringerne sidde på. Glæden ved gaven var større, end han kunne have forestillet sig.
- Hun vidste, at jeg ikke ville have gaver, men når det drejede sig om et så symbolsk beløb for noget, som udgjorde en større nytteværdi, end hvis det ikke var blevet købt, fordi det også havde en form for repræsentationsværdi, så blev jeg rigtig glad. Hun havde tænkt tre skridt videre, end jeg selv var i stand til, husker Eastgate.
I sidste ende holdt kærligheden dog ikke for de to.
Hverdagen og fremtiden
I dag starter Peter Eastgate hver morgen med en længere gåtur i det indre København. Gåturen er første etape af i alt 20 daglige kilometer og den danske mangemillionær retter herefter blikket mod pengesager. Både de små og de store. Eastgate køber regelmæssigt morgenmad med hjem. Gerne fra Lidl. Her kan man få 10 stykker brød for 25 kroner og dermed spare 2,50 kroner per proteinbolle. Til gengæld flytter Eastgate senere på dagen ubesværet fokus til øverste internationale investeringsniveau.
Peter Eastgate passer selv sine aktier, og det har han gjort siden efteråret 2014 ud fra en overbevisning om, at han kan gøre det ligeså godt som de professionelle aktieinvestorer.
- I en periode havde jeg mine penge på mandat hos HSBC i Schweiz. De fik et gebyr for at forvalte pengene på mine vegne, men det er min klare opfattelse, at det er en bedre forretning for mig selv at gøre det, fortæller Eastgate.
Med abonnementer på Weekendavisen, Jyllands-Posten og Politiken og tale-radio i baggrunden er Eastgate bedre orienteret end de fleste, og bedre rustet til at investere, selvom han forsøger at overbevise om det modsatte.
- Jeg har flere penge nu, end da jeg vandt VM i poker, fordi markedet har været så gunstigt, men det kunne en abe til gengæld også have gjort, mener den tidligere verdensmester.
Det er dog tydeligt, at Eastgate har mere end almindeligt godt styr på indeks, porteføljer og investeringsstrategier, når han mødes med venner som Jesper Hougaard. Til gengæld er det ikke altid snakken om penge, der fylder mest, når to er sammen. Selvom de begge i stigende grad gør sig tanker om aktiemarkedets udvikling, så falder samtalen nu lige så ofte på kærlighed og passion. Og ligeså forskelligt som de to venner fejrede deres sejre i Las Vegas, ligeså forskellige er de i deres tilgang til livet ti år senere.
At overvære en samtale mellem Jesper Hougaard og Peter Eastgate er derfor på nogle måder at sammenligne med en venskabelig diskussion mellem B. S. Christiansen og Svend Brinkmann. Den personlige udviklingsguru over for manden med tanker om at stå fast mod netop udviklingen. Den benhårde fokus på målsætning og resultater over for den stædige insisteren på at tage sig tid til gåture, livet og nuet.
Af samme grund er Eastgate ikke meget for at bide på, hvis man som Hougaard spørger, hvor han er i livet om 5 år?
Jo han vil gerne have en at dele tilværelsen sammen med. Men selvom det seneste forhold på mange måder var stærkt og uforglemmeligt, så er det samtidig trygt og stimulerende at have en hverdag uden parforholdets forpligtelser.
Også i den henseende er Peter Eastgate sulten og mæt.