'Chokerende' dansk forskning: Lille mængde bloddoping kan give stor forbedring
Udholdenhedsatleter kan opnå en stor forbedring af deres ydeevne ved at bloddope sig i små mængder. Det viser et nyt dansk forskningsprojekt.
En halv pose med blod.
Direkte fra køleskabet og ind i venerne.
Det føles måske en smule koldt i armen, som blodet løber ind i kroppen, men efter en halv time er blodposen tom, og du kan være en fem procent bedre atlet.
Mikrodosering af bloddopingen kan have en markant effekt - og så kan det være svært at spore. Det er konklusionen i et nyt dansk studie fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.
I forskningsprojektet tog de en gruppe på ni veltrænede, mænd med en gennemsnitsalder på 29 år og bloddopede dem med 135 milliliter røde blodlegemer svarende til ’en halv pose blod’.
Et minut bedre
Resultatet var ikke til at tage fejl af. Deres ydeevne i en tidskørsel på cykel blev forbedret med 4,7 procent.
Og det er en væsentlig forbedring, siger forsøgets overordnede ansvarlige, lektor Nikolai Nordsborg fra Institut for Idræt og Ernæring.
- Desværre har resultatet vist, at selv en lille mængde blod er nok til, at vi ser en markant præstationsfremgang på omkring fem procent. I elitesammenhæng er det en meget stor forbedring. Konkurrencer på internationalt topniveau bliver afgjort med en til to procent, så en forbedring på små fem procent kan betyde rigtig meget.
- En fem procents forbedring svarer til cirka 10 watt på en cykel, og det betyder, at rytterne bliver omkring et minut bedre på 40 minutter, siger han til TV 2 SPORT.
Det er første gang, man undersøger effekten af så lille en mængde blod. Tidligere studier har taget udgangspunkt i langt større mængder blod, helt op imod 2-3 poser. Resultatet øger frygten for, at en del dopingsyndere ikke opdages.
Det er en bemærkelsesværdig effekt set i forhold til, hvor lille mængden af blod er, understreger ph.d.-studerende Jacob Bejder, der er hovedforfatter til den videnskabelige artikel bag undersøgelsen.
- Det er selvfølgelig vigtigt at vide, at en kun lille mængde blod har relativt stor effekt – det stiller nemlig større krav til antidopingorganisationernes muligheder for afsløring.
Nye metoder må tages i brug
Bloddoping har været en kendt dopingmetode gennem mange år. Det fungerer ved, at en atlet tapper noget af sit eget blod nogle uger før et løb. Når atleten skal præstere, bliver blodet sprøjtet tilbage i kroppen.
Tidligere undersøgelser har vist, at denne metode kan give en præstationsforøgelse på op til 10 procent. Særligt i sportsgrene, der kræver stor udholdenhed, såsom cykling, langrend og langdistanceløb.
I de tilfælde har der været brugt 2-3 poser med blod. Det nye danske forskningsprojekt viser, at der er en mærkbar effekt af en halv pose blod.
Bloddoping kan være svær at spore, fordi der ikke bruges fremmede stoffer, der kan måles i blodet.
Derfor indførte man i 2008 ’det biologiske pas’ i cykelsporten - også kendt som blodpas -, der skulle gøre det sværere for cykelryttere at snyde. Senere fulgte flere idrætsforbund efter og indførte et blodpas.
Det nye studie fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet viser imidlertid, at det har været muligt at snyde, hvis man har en meget præcis styring af dopingmidlerne. Derfor er studiet relevant i forhold til arbejdet med at afsløre fremtidige dopingsyndere, fortæller forsøgets overordnede ansvarlige lektor Nikolai Nordsborg fra Institut for Idræt og Ernæring.
- Vi må erkende, at der findes mere sofistikerede metoder, som ikke giver store udsving i blodværdier, og som måske er præstationsfremmende. En af metoderne er bloddoping med små mængder blod.
- Når vi nu ser, at præstationen kan forbedres markant på denne måde, så må vi prioritere udviklingen af nye metoder, der kan afsløre misbrug. Det er vi i fuld gang med, siger Nikolai Nordsborg.
En stor overraskelse
Det danske forskningsresultat kommer bag på TV 2 SPORTs cykelekspert Chris Anker Sørensen.
- Det er en stor overraskelse for mig, og jeg er chokeret over undersøgelsens resultat. At det giver så meget, som undersøgelsen indikerer, overrasker mig.
- Jeg har altid troet på, at antidopingarbejde fungerede, og det gør jeg stadig, men jeg kan godt se, at her er en metode, der er meget svær at teste for.
- Det virker til, at det fortsat er rigtig svært at skulle dope sig på denne måde. I min tid har jeg i hvert fald ikke set blodposer på hotellerne, siger han til TV 2 SPORT.
- Jeg har også min tvivl om, hvor udbredt bloddoping og doping generelt er, da man for eksempel se, at tiderne op ad Alpe d'Huez er blevet langsommere de seneste år, til trods for at materialerne er blevet markant bedre, lyder det fra Chris Anker Sørensen.
Bloddoping blev forbudt af WADA - World Anti-Doping Agency - i 1985.