Dem mistede vi i sportens verden i 2018

Italien var i sorg, da en tidligere landsholdsspiller døde, og herhjemme sagde vi farvel til en tidligere dansk europamester.
En italiensk fodboldspiller. En helt ung cykelrytter. En legendarisk dansk holdleder. Og en dansk motorcykelist. Det var blot nogle af de personer, vi mistede i år i sportens verden.
For 2018 var året, hvor mange danske og internationale profil gik bort. Her kan du læse om nogle af dem, vi sagde farvel til i 2018.
Dem mistede vi i sportens verden i 2018
Cyrille Regis
Cyrille Regis
- Alder: 59 år
- Dødsdag: 15. januar
- Sportsgren: Fodbold
- Nationalitet: England
Den tidligere engelske fodboldspiller Cyrille Regis er død i en alder af 59 år. Det skriver engelske medier.
Cyrille Regis, der var en af de første sorte spillere til at spille på det engelske landshold, døde af en blodprop i hjertet. Læs mere her.
Edwin Jackson
Edwin Jackson
- Alder: 26 år
- Dødsdag: 4. februar
- Sportsgren: Amerikansk fodbold
- Nationalitet: USA
Indianapolis Colts-spilleren Edwin Jackson døde, efter han blev påkørt af et køretøj. Ifølge Indiana State Police skete det klokken 4 om natten lokal tid, klokken 10 dansk tid, og nu er han altså blevet identificeret som Edwin Jackson. Læs mere her.
Liam Miller
Liam Miller
- Alder: 36 år
- Dødsdag: 10. februar
- Sportsgren: Fodbold
- Nationalitet: Irland
Den tidligere irske landsholdspiller i fodbold Liam Miller døde af kræft i bugspytkirtlen. Nyheden om hans sygdom kom frem i midten af november sidste år og chokerede flere i fodboldverdenen. Læs mere her.
Sir Roger Bannister
Sir Roger Bannister
- Alder: 88 år
- Dødsdag: 3. marts
- Sportsgren: Atletik
- Nationalitet: England
Sir Roger Bannister, der var den første til at løbe en mil på under fire minutter, er død. Han blev 88 år.
- Sir Roger Bannister døde fredfyldt i Oxford 3. marts 2018 i en alder af 88 år omgivet af sin familie, udtalte hans familie i forbindelse med hans død. Læs mere her.
Davide Astori
Davide Astori
- Alder: 31 år
- Dødsdag: 4. marts
- Sportsgren: Fodbold
- Nationalitet: Italien
Davide Astori døde på et hotelværelse i den norditalienske by Udine. Her skulle han have spillet en ligakamp for sin klub Fiorentina om eftermiddagen samme dag. Læs mere her.
Jung Jae Sung
Jung Jae Sung
- Alder: 35 år
- Dødsdag: 9. marts
- Sportsgren: Badminton
- Nationalitet: Sydkorea
Sydkoreansk badminton mistede i 2018 en af sine største spillere.
Den tidligere doublespiller Jung Jae Sung fik et hjertestop fredag morgen den 9. marts tæt på sit hjem i Suwon. Jung Jae Sung var kendt for sit partnerskab med Lee Yong Dae, som de dannede igennem seks år. De vandt bland andet to All England-titler, tre titler i Korea Open, olympisk bronze samt to bronzemdaljer i Asian Games. Læs mere her.
Jørgen ’Gamle’ Hansen
Jørgen ’Gamle’ Hansen
- Alder: 74 år
- Dødsdag: 15. marts
- Sportsgren: Boksning
- Nationalitet: Danmark
Den tidligere bokser Jørgen 'Gamle' Hansen døde i en alder af 74 år efter et længere sygdomsforløb. I Jørgen Hansens professionelle karriere, der sluttede med sejren over Perico Fernandez i december 1982, blev det til 78 sejre i 92 kampe på bare 14 år.
Julie Brøndum Mortensen
Julie Brøndum Mortensen
- Alder: 30 år
- Dødsdag: 1. april
- Sportsgren: Motorsport
- Nationalitet: Danmark
Den 30-årige danske motorcyklist Julie Brøndum Mortensen omkom i en ulykke på Hockenheim-banen i Tyskland. Det var på vej rundt i et sving, at 30-årige Julie Brøndum Mortensen styrtede voldsomt. Læs mere her.
Ray Wilkins
Ray Wilkins
- Alder: 61 år
- Dødsdag: 4. april
- Sportsgren: Fodbold
- Nationalitet: England
Den tidligere engelske fodboldstjerne Ray Wilkins er død i en alder af 61 som følge af et hjerteanfald. Wilkins var en fast bestanddel af Englands landshold fra slutningen af 1970'erne og ti år frem. Det blev til 84 landskampe på Englands midtbane - de ti som anfører. Læs mere her.
Ole Kåre Føli
Ole Kåre Føli
- Alder: 73 år
- Dødsdag: 8. april
- Sportsgren: Cykling
- Nationalitet: Danmark
Ole Kåre Føli blev kendt som 'mirakelmanden' hos Bjarne Riis, da han i en årrække hjalp det daværende Team CSC-hold med behandlinger af cykelrytterne under Tour de France. Han sov stille ind i april 2018. Læs mere her.
Michael Goolaerts
Michael Goolaerts
- Alder: 23 år
- Dødsdag: 8. april
- Sportsgren: Cykling
- Nationalitet: Belgien
Den 116. udgave af forårsklassikeren Paris-Roubaix blev skæmmet af en alvorlig episode, da belgiske Michael Goolaerts fra holdet Verandas Willems-Crelan pludselig lå helt stille i vejkanten med 148 kilometer til mål. Tv-billederne viste, hvordan dele af feltet kørte forbi, mens Goolaerts lå livløs og med hænderne ud til siden. Om aften kunne hans hold så oplyse, at det værst tænkelige scenarie var indtruffet: Han var død. Læs mere her.
Andy Rihs
Andy Rihs
- Alder: 75 år
- Dødsdag: 19. april
- Sportsgren: Cykling/Fodbold
- Nationalitet: Schweiz
Rihs ejede cykelvirksomheden BMC, og har i mange år været i forskellige roller omkring cykelholdet BMC samt den schweiziske fodboldklub Young Boys. Rihs døde efter længere tids sygdom, oplyser BMC-holdet. Læs mere her.
Vibeke Skofterud
Vibeke Skofterud
- Alder: 38 år
- Dødsdag: 29. juli
- Sportsgren: Langrend
- Nationalitet: Norge
Den pensionerede langrendsløber Vibeke Skofterud blev fundet død på en ø ved Arendal. Vibeke Skofterud blev 38 år gammel. Læs mere her.
Stan Mikita
Stan Mikita
- Alder: 78 år
- Dødsdag: 8. august
- Sportsgren: Ishockey
- Nationalitet: Slovakiet/Canada
Den slovakiskfødte NHL-legende Stan Mikita døde i en alder af 78 år. Mikita er indehaver af flere store rekorder hos Chicago Blackhawks, hvor han som 18-årig fik debut i 1959 og spillede frem til 1980. Læs mere her.
Javier Otxoa
Javier Otxoa
- Alder: 43 år
- Dødsdag: 24. august
- Sportsgren: Cykling
- Nationalitet: Spanien
Efter lang tids sygdom gik Javier Otxoa bort i august i 2018. I de sene 90’ere og i år 2000 var baskeren en lovende bjergrytter for fremtiden. Dette beviste han blandt andet i 2000 hvor han vandt 10. etape af Tour de France, som sluttede på toppen af det store bjerg Hautacam foran blandt andre Lance Armstrong. Læs mere her.
Kurt Helmuth
Kurt Helmuth
- Alder: 74 år
- Dødsdag: 7. september
- Sportsgren: Roning
- Nationalitet: Danmark
Guldvinderen fra OL i Tokyo i 1964 Kurt Helmuth døde i 2018. Den danske roer, der sammen med Erik Petersen, John Hansen og Bjørn Hasløv vandt guld i firer uden styrmand, sov fredag stille ind i en alder af 74 år. Læs mere her.
Jonathan Cantwell
Jonathan Cantwell
- Alder: 36 år
- Dødsdag: 6. november
- Sportsgren: Cykling
- Nationalitet: Australien
Den tidligere cykelrytter Jonathan Cantwell døde i Australien i en alder af 36 år.
Efter en årrække på forskellige kontinentalhold blev den australske sprinter i 2012 professionel på Bjarne Riis' hold Team Saxo Bank, hvor han blev holdkammerat med blandt andre Alberto Contador og ni danske ryttere. Læs mere her.
Flemming Nielsen
Flemming Nielsen
- Alder: 84 år
- Dødsdag: 16. november
- Sportsgren: Fodbold
- Nationalitet: Danmark
Den tidligere fodboldspiller Flemming Nielsen døde efter kort tids sygdom - 84 år gammel. Flemming Nielsen var med på det danske landshold, der ved OL i Rom i 1960 vandt sølv, og som derfor blev døbt 'sølvholdet'. Læs mere her.
Kaj Johansen
Kaj Johansen
- Alder: 86 år
- Dødsdag: 2. december
- Sportsgren: Fodbold
- Nationalitet: Danmark
Kaj Johansen, der var holdleder for det danske fodboldlandshold igennem knap 20 år, døde i december. Den populære altmuligmand blev 86 år gammel. Læs mere her.