Sport

Dansk forsker med konkret forslag efter stor dopingafsløring

I kølvandet på en stor dopingrazzia i Østrig foreslår en dopingforsker kun at benytte læger fra WADA, men det møder skepsis fra Anti Doping Danmark.

Det er svært for antidoping-myndighederne at afsløre en atlet i at bruge bloddoping, da det er blod tappet fra atleten selv, der sprøjtes ind i kroppen. 

Derfor er det selvsagt endnu sværere at afsløre, når atleterne i dag bruger væsentligt mindre mængder end tidligere, hvilket stadig har en påviselig effekt på præstationsevnen

Under en stor og organiseret razzia ved ski-VM i Østrig i sidste uge lykkedes det alligevel at afsløre fem atleter i at bruge bloddoping, mens en tysk læge blev afsløret i at besidde omkring 50 poser med blod, der menes at stamme fra atleter.

Nu har man skabt en situation, hvor man kan se, at det er den med den bedste læge, der vinder

Verner Møller

Ifølge den danske professor og dopingforsker ved Institut for Folkesundhed Verner Møller er sådanne razziaer dog ikke nok, hvis målet er at gøre op med brugen af doping.

Han foreslår, at al lægelig kontrol med alverdens topatleter sker direkte gennem det internationale antidopingagentur, WADA.

- Hvis man vil doping til livs, bør man begynde at arbejde med WADA-akkrediterede læger i stedet for privatlæger - og sige, at man ikke må have kontakt til private læger.

- De læger, som atleter skal bruge, skal være godkendte af WADA, for så vil lægerne ikke kunne hjælpe eller have lyst til at hjælpe atleterne, men rådgive dem og tage sig af deres behandling efter de gældende regler.

I øjeblikket er der ikke regler for, hvilke læger atleter må benytte sig af, og grundet WADA's rolle som en af hovedaktørerne i kampen mod doping foreslår Verner Møller at indføre konsekvenser ved at gå andre veje. 

- Hvis en atlet så bliver set gøre brug af en privat læge uden en WADA-akkreditering, er det strafbart. Det ville være en vej frem, mener dopingforskeren. 

Antidoping-kampen slået tilbage til start

Et af værnene mod bloddoping er det såkaldte 'blodpas', som for alvor blev kendt i 2008, hvor det blev indført i cykelsporten og allerede i maj bragte 23 ryttere under dopingmistanke. 

Sådan fungerer blodpasset

Et blodpas (eller 'biologisk pas') er en atlets unikke samling af blodværdier lavet ud fra aflagte dopingprøver, og viser dermed atletens værdier i blodet baseret på kroppens reelle fysiologiske stabilitet.

Disse værdier overvåges af antidoping-myndighederne, der på denne måde kan afsløre snyd - som eksempelvis bloddoping - hvis der sker udsving eller uregelmæssigheder i atletens blodværdier i blodpasset, i forhold til de unikke værdier som er udgangspunktet.

Ifølge Verner Møller har blodpasset også siden haft en positiv effekt, men det forhindrer stadig ikke atleter i at bloddope sig. 

Nu handler det i stedet bare om at få den rigtige lægehjælp - præcis som det også var tilfældet, da antidoping-kampen for alvor blev optrappet i 90'erne.

- Som situationen er nu, hvis du skal dope dig uden at blive taget i blodpasset, skal du have rigtig god eksperthjælp. Og grunden til, at man gik ind i antidoping-kampen, var fordi, man ikke ville have, at det var den med den bedste læge, der skulle vinde.

- Nu har man skabt en situation, hvor man kan se, at det er den med den bedste læge, der vinder. For det er kun med gode læger, at man kan snyde blodpasset, fortæller Verner Møller.

Faktisk kræver det ikke mere end den rigtige hjælp, før blodpasset mister sin effekt.

- Det er tilstrækkeligt nemt til, at det kan lade sig gøre (at snyde blodpasset, red.), men sagen er, at de, der ikke har råd til den gode læge, vil være i stor fare for at blive opdaget.

Anti Doping Danmark forholder sig skeptiske

Selvom antidoping-myndighederne ifølge dopingforskeren står overfor den samme udfordring som for 20 år siden, er idéen om WADA-akkrediterede læger ikke nødvendigvis den rigtige vej at gå.

Det mener Jakob Mørkeberg, der er videnskabelig seniorkonsulent hos Anti Doping Danmark.

- Jeg ved ikke helt, hvordan sådan et forslag skal håndhæves. Jeg er sikker på, at dem, som vil snyde, vil bruge ikke-WADA-akkrediterede læger, så jeg har lidt svært ved at se det her forslags gang på jord.

- Det er jo forbudt at tage doping, så det her med at have akkrediterede læger, som i princippet ikke ved, hvad de skal gøre, har jeg svært ved at se implementeret, siger han.

Hos Anti Doping Danmark har blodpasset været afgørende i de seneste ti års antidoping-arbejde, men Jakob Mørkeberg vedkender dog, at det endnu ikke er en komplet nøgle til at afsløre dopingsyndere.

- Ikke kun i at målrette testningen, men også som yderligere evidens i efterretningssager og som et præventivt værktøj. Så blodpasset har helt klart sin berettigelse og er et rigtig vigtigt værktøj i det antidoping-arbejde, vi har i dag.

- Dermed ikke sagt, det ikke kan forbedres, og det bliver der hele tiden arbejdet med. Men det er et super vigtigt værktøj, og noget som stort set alle organisationer har implementeret.